Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
regnes til amtets bedre bebyggede strøg. Stærkest bebygget er det
før omtalte midtparti, som fornemlig falder paa hovedsognet. I Rokke
sogn har bebyggelsen sit hovedparti langs Raet omkring kirken og i s. for
dette, ellers kun spredt liggende gaarde i aaserne nordenfor, og i Asak
sogn er den hovedsagelige bebyggelse i strøget nordenfor Fredrikshald og
Tistedalselven op til Femsjøen og kirken. Ved nordenden af denne indsø
udmunde flere beboede smaadale, af hvilke Torpedalen er den fornemste.
De gamle fjerdinger vare: i hovedsognet: Sponviken i s.v., Vik-
sletten i v., Torpumgræn den i midten og Vigaardsletten
østover, samt den delvis til Rokke sogn hørende H
errebrødens-kroken; i Rokke: Torpskroken i v. og Rokkegrænden i ø., samt
i Asak: Asakbygden og Torpedalen.
I 1875 havde hovedsognet 1 759, Asak 1096 og Eokke 918 indb. Efter
den nye matrikul har herredet 506 brug, skyldsatte til 2 207 mk., deraf i
hovedsognet 256 brug, skylds, til 1272. i Asak 122 brug med skyld 395
og i Eokke 128 brug med skyld 540 mk. Af eiendomme skyldsatte til over
10 mark findes 42 i hovedsognet, 11 i Asak og 16 i Eokke sogne, af brug
paa mellem 5 og 10 mark findes henholdsvis 45, 18 og 19. Herredet har
9 skolekredse med 7 lærere. Det hører til Hvaløernes lægedistrikt.
I middelalderen hørte Eokke og Asak sogne samt de østligste gaarde af
hovedsognet til Id skibrede, resten af Berg sogn til Ingedals skibrede, der
desuden indbefattede den sydøstligste del af Skjeberg herred, "
Den vigtigste næringsvej er jordbruget, dernæst skovdrift og
fiskeri. Den dyrkede mark findes omtrent i samme udstrækning som nævnt
under bebyggelsen, og jordbunden er i regelen sandblandet ler af ret
god beskaffenhed, i Rokke tildels sort muldjord, og er frugtbarere end
i de to før beskrevne herreder. Ogsaa staar jordbruget paa et
mere fremskredet standpunkt, og om end havren ogsaa her er
hovedsæden, er den det dog ikke i saa overveiende grad som i Id og
Aremark, ligeso m udsæd af græsfrø og rodfrugter er mere udbredt end i
disse. -— Jordbunden er tildels sidlændt, og under aasfoden træffer
man oftere bløde strækninger, der kaldes »gorjord«. Fædriften
staar kanske noget høiere i Berg end i de førnævnte herreder; af faar
holdes endnu færre end i disse; havnegangene ere smaa og daarlige, og
fjeldbeiter findes ikke. Hvad der ikke er dyrket land, er enten fjeld
eller myr.
Skov findes fornemlig i Asak og Rokke, som tildels har skov
til afsætning; hovedsognet er mindre vel forsynet med skov. Bestanden
er hovedsagelig furu, dernæst gran. Af løvskov findes noget mere end
i Id, især birk samt enkeltvis eg.
Fiskeri drives især af beboerne i strandstedet Sponviken. der
drive det som hovednæring og have deltaget i de senere aars sildefiskeri
ved Hvaløerne. Jagt har ingen betydning, husfliden heller ikke.
Biavlen er ogsaa i dette herred i opkomst.
Af industrielle anlæg haves en betydelig fyrstikfabrik samt et
træsliberi, omtalte under Fredrikshald, s. 154.
Sydbanen har i dette herred en station, Berg, i hovedsognet. Af
hovedveie findes en fra Fredrikshald til Kristiania med en afstikker til
Sverige over Svinesund, samt Kjølveien, der over Kjølfjeldene fører
til Rakkestad, og hvorfra en sidevei gaar til nordenden af Femsjøen og
videre til Aremark. Herredet er ret vel forsynet med bygdeveie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
