Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrikshaldskanalen berører herredet i Stenselven med sluser ved
Brekke og Krappeto, men er uden betydning for herredets trafik
Spon-viken ogSvinesund ere stoppesteder for mindre dampskibe. Postaabneri og
telegrafstation ved jernbanestationen.
Berg herred har et agerdyrknings- og industriselskab, stiftet
10 febr. 1810. Det tæller nu (1885) 32 medlemmer.
Mærkelige gaarde og steder. A. Hovedsognet:
Berg kirke, 41 /a km. fra Fredrikshald, ligger paa præstegaardens
grund og er en graastensbygning fra den tidligere del af middelalderen.
Den har en døbefont af klebersten fra middelalderen og en rigt udskaaret
altertavle, skjænket 1615 af Gerlof Nettelhorst, dengang befalingsmand over
Idde og Marker len. Ved kirken begravelseskapel for tidligere eiere af Os
sædegaard. — Berg præstegaard, 21,7s, er en god gaard med to
skovstykker, hvoraf det ene paa 25 ha. i 4 km. afstand; jordveien 35 ha.; 1
husmandsplads. Paa denne præstegaard boede i aarene 1801—1815
eidsvolds-manden, provst Hount.
Omkring kirken og østover mod Fredrikshald: Boberg (Baugaberg)
30,«, Torpum (porpar), 25,h, (tilhørte assistentsraad Niels Stub 1686, da
gaarden anføTes som adelig sædegaard, senere amtmand Hans Nielsen og i
det 18. aarh.s første del den i 1727 afdøde oberst G. F. Oldenborg, der eiede
meget jordegods i herredet), Fos by 20,75, Nordby 12,20, hver et brug,
Østgaard, 73,82 i6 brug, hvoraf hovedbrugene 24,84 og 18,52, samt
Jørne-gaard med Brekkerød 10,45, Bærengen 11,11, et brug, Strupe, 15,55,
do. O s sædegaard, nu udstykket eller indtaget under Fredrikshalds
byterri-torirrm. Gaarden tilhørte 1370 Munan Thorleifssøn, af slægten Stumpe,
der i nævnte aar pantsatte samme. Senere blev den krongods og var i det
16. aarh. (og formodentlig allerede tidligere) residents for de kgl. lensmænd
i Idde og marker, blandt hvilke var Mogens Svale, som 1579 blev eier deraf
ved et mageskifte med kronen. I det 17. aarh. tilhørte gaarden den
lifland-ske adelsmand Gerlof Nettelhorst (f 1643), der var gift med en broderdatter
af Mogens Svales hustru. Hans søn Evert Nettelhorst (døvstum) og
svigersønnerne, ritmester Peder Bagge (f 1665) og kapteinløitnant Fredrik Passeiik
(Parslew), vare de næste eiere; den sidstnævnte solgte 1674 gaarden til
admiral Kristian Bjelke, der 1686 igjen afhændede den til kong Kristian V, af
hvem den allerede samme aar blev skjænket til byen Fredrikshald. Af
den mængde parceller, hvori gaarden er udstykket, kan anføres som de
største: H o 11 s ødeg a ar de n 10,20, Os 14,96, Dyrendal med Østre
Laaby 29,26 og Stangeløkken 10,93. Sønstegaard 2 brug,
Karrest ad (Karrastaåir) 4 brug, Nærs rød 14,96, Svartsrød (alm. kaldet
Øde-gaarden eller Biiksrød) 2 brug, hovedbruget 10,28, tilhørte alle Osgodset (se
Fredrikshald) I Tistedalen ligger Skaaningsfos n., træsliberi opr 1874,
samt Haldens tændstikfabrik opr. 1875.
Paa Viksletten og vestover: Yik, 0. 11,82, v. 15,65 og 10,28, øv.
10,59, ialt 11 brug, tils. 70,14. Huse by, 0., v., m. og 1., den sidste i daglig
tale Sø- (Sør-)gaard, 50,91 i 11 brug, hvoraf Mellem H. 10,20; paa gaardens
grand findes en samling grave fra hedensk tid. Gjellestad (Gellas taåir),
v. og 0., 67,62 i 10 brug, hvoraf hovedbrugene 20,87 og 11,33.
Hjelm-ungen (Hjalmungar), m. og s., 23,59, et brug, Hjelmungen, n., 2 brug.
Køsnes (Rauåsnes), 64,99 i 17 brug, hovedbruget 33,95; gaarden har skov
og anledning til fiskeri i den grunde og urene Røsneskile; ved gaarden var
i det 17de aarh. ladeplads. Svalerød, 21,os, 11 brag, ved Svalerødkilen,
der danner en god og rummelig havn med tilstrækkelig dybde for de største
skibe.
Langs Ringdalsfjorden og Svinesund: Rød, 21,38, lige ved Fredrikshald,
med stort parkanlæg og yderhavn for byen, før tilhørende familierne
Col-bjørnsen og Tank, gik fra statsraad og kjøbmand Carsten Tank over til hans
svigersøn, P. Anker, i hvis enkes eieden endnu er; herunder Bratøen ;
Sorgenfri, Klokkerød, Remmenf Refnin, alm. skrevet Refne), n. og s., 43,92,
Lundetalad. 60,40, gammel sædegaard, tilhørte i det 16. og 17. aarh. først
Knut Knutsøn Baat (f 1519), derefter Vincents Lunge, Jens Splid og den
Norges land og folk, I. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
