Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klynge nedenfor, 1 024 indb. Gaard og brug udgjøre fremdeles en eiendom,
-men det tidligere underliggende betydelige jordegods er saagodtsom fuldstændig
frasolgt; dog ligger og bruges endnu under hovedgaarden gaarden Rød (18,72),
paa Rødsøen i Tune herred, og har gaarden en mængde underliggende
hus-mandspladse. Brugene (ved Sarpfossen) er: sagbrug — nu under
ombygning til et brug — kemisk træmassefabrik, opf. 1876, møllebrug gmlt.
samt et mindre høvleri og et mekanisk værksted 1863, de to sidste kun for
brugenes eget behov. I begyndelsen af aarhundredet dreves ogsaa
staaltraad-fabrik og spigerværk, og for’ en del aar siden et paa benyttelse af sagflis og
andet affald i 1865 anlagt glasværk. Driften af dette standsede i 1877 og
husene ere nu for størstedelen nedrevne. Til brugene høre to
tømmerrender, en nyere, der fører tømmeret fra Rødsøen til bruget, og en gammel,
der fører den skaame last fra bruget til Sandesund. Drivkraften til de
derværende kehrradindretninger føres ved transmission fra Sarpfossen.
Hovedbygningen er en anseelig graastensbygning med to fløie, der indeholde
levninger af den for omtr. 100 aar siden afbrændte ældre gaard *).
Hafslund herregaard.
Nogen eier af Hafslund findes ikke med sikkerhed nævnt i
middelalderen ; beretningen om, at kong Kristian I skal have udstedt en forordning
derfra i 1455, maa bero paa en feillæsning for Kalfsund (i Bohuslen).
Gaarden synes at have hørt til den store godskomplex, som hr. Haftor Jonssøn,
kong Haakon Vs svigersøn, eiede i Skjeberg, Tune og omliggende
præste-gjelde. Gjennem hans sønnedatters datter, Aasa Ulfsdatter, synes den at
være kommen til familien Gyldenhom, fra hvilken den derpaa ved
gifter-maal er overgaaet til familien Rosens.værd, der eiede den i hele det 16de
aarh. og formodentlig allerede i sidste halvdel af det 15de. Den sidste
af denne slægt, der besad gaarden, var Oslo-lagmanden Thjøstulf Baardssøn,
som pantsatte den til Otto Bildt til Nes, der senere blev dens endelige eier.
Efter ham besad hans sønner, oberstløitn. Daniel Bildt og Jens Bildt,
gaarden I februar 1659 blev den plyndret af Svenskerne. Ved pantsættelse og
senere salg blev den derpaa lagmanden Werner Nilssøns (f 1696) eiendom,
og tilhørte siden hans søn, amtmand Nils Werenskiold (f 1741). Ved hans
ene datters giftermaal med general Hartvig Huitfeldt (f 1748) blev denne
eier af gaarden. Enken solgte den 1754 i forening med sønnen,
generaladjutant M. W. Huitfeldt, til Morten Leuch Elieson og broderen Peter Elieson.
Efter den sidstes død i 1773 blev gaarden 1774 solgt til
generalkrigskommissær etc. Peter Holter og Bernt Anker, der 1776 afstod sin part tilden først-
’) Jfr. Alf Collett: En gammel Christianiaslægt. Christiania 1883. s. 137—40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
