Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
leren Oluf Calips og efter ham af hans hustrus slægtning, admiral Sten
Wil-lumsen Rosenvinge, og dennes svoger, Christian Schnitter, fra hvem den ved
pantsættelse gik over til Yincents Bildt, hvis svigersøn, Fredrik Otto Budde,
eiede gaarden til sin død 1679. I det 18. aarh. eiedes gaarden af major
Heusner, dennes svigersøn, generalløitn. Knud Gyldenstjerne Sehested, og
dennes søn generalløitn. Johan Fredrik S., hvis enke solgte den til Thomas
Stang. Dennes enke solgte atter gaarden 1793 til krigsraad L. Schnitler og
han afhændede den til overkrigskommissær Gude, hvis enke giftede sig med
Zacharias Møller, og gaarden eiedes indtil nylig af dennes søn, adjunkt
Edvard Møller. Den har god skov, mange husmandspladse samt 2 holmer i
Singlefjorden. Af det tidligere underliggende gods tilhører endnu
Humle-kjær, ø., v., s., 19,07, og Kile, 636, gaarden, samt desuden i Skjeberg
herred Ørebæk og Huset, 21,19.
Ved indkjørselen til Tose findes to stene med runeindskrifter, hvoraf
den ene omtaler en Aslak, som »gjorde stenen« og ristede runerne; den
anden indskrift lyder saaledes: »Nikolas Atlesøn gjorde runer paa mangen
sten«.
§ 39. Varteig herred.
69,34 km5; 1 343 indb.
Dette herred, næst Moss landdistrikt det mindste i Smaalenene, livad
folkemængden angaar, udgjør et trekantet stykke land østenfor
Giommen samt nordenfor Nipa og Skjeberg herred; mod 0. grænser det til
Rakkestad. Længden fra n. mod s. er 14l/2 km., bredden (sydligst)
omtr. 8 km. Det er et indlandsherred uden øer og falder sammen
med præstegjeldet af samme navn, der kun udgjør et kirkesogn og
tidligere var annex til Tune. I middelalderen hørte det ogsaa til Tune
skibrede. ...
Herredet er et aasland med en middelhøide af omtr. 85 -knur’og hvis
høieste top, Bøaasen (186 m.), ligger i den nordlige del. Fra midten af
herredet gaar et mere aabent strøg ud mod Giommen, og et andet langs
Bøbækken sydover mod Fipa; forresten er det skov- og myrland.
Bergarten er i s. og v. for de ovennævnte steder granit og forresten grundfjeld,
ovenpaa hvilke bergarter i de aabnere og dyrkede strøg ligger magert
ler. Foruden Giommen med Nipa og Iseelven paa sydgrænsen findes kun
smaabække. Ferskvande af betydenhed findes ikke, derimod mange myrer,
af hvilke Knatterudmyrerne paa østsiden ere de betydeligste.
Herredet er tyndt beboet og har kun 19,4 indb. pr. km2. Bedst
bebyggede ere de fornævnte aabne steder, navnlig strøget langs
Giommen og fra kirken nedover mod Nipa.
Efter den nye inatrikul har herredet 292 brug, skyldsatte til 448 mk.
Over 10 mk. skyld har kun 1 brug foruden præstegaarden, mellem 5 og 10
mk. 20 brug. Herredet havde i 1880 6 skolekredse med 2 (nu 3) lærere.
Skolehuse findes paa Skofteby, Gryte, Brunsby og Stubberud.
Herredet hører til Sarpsborg lægedistrikt.
Den fornemste næringsvej er jordbruget, derefter kommer
skovdriften. Den dyrkbare mark lindes især i de ovenomtalte aabne
strækninger. Den vigtigste sædart er havren, de andre kornarter udsaaes
i omtrent lige mængder. Af græsfrø saaes mindre end i de
omliggende bygder. Med hensyn til fædriften er forholdet omtrent som i
de tilstødende herreder. Havnegangene ere her, som ellers i Smaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
