Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(resten smaaparceller), Dale, st., 1„ 6 brug, garveri, Ska ar e (Skorar), n.,
m., s., 30,42, 10 brug.
Kj_g,l.berg (Kjolberg), 80,37, adelig sædegaard, som før midten af det
löde^aarhundrede tilhørte ridderen og rigsraaden hr. Kolbjørn Arnaldssøn
Gerst, hvis enke, Christine Jonsdatter (Hjerne), endnu 1470 beboede
gaar-den. Lidt senere synes den at tilhøre rigsraaden hr. Anders v. Bergen, der
1477 af Oslo bispestol tilbytter sig en del i Kjølberg som derpaa maa
være gaaet over til hans eftermand i ægteskabet, hr. Knut Alfssøn (af Tre
Roser), hvis det er denne gaard Kjølberg, hvorfra han daterer sit gavebrev
til Mariekirken i Oslo i aaret 1500. Ved midten af det 16de aarh. tilhørte
den Oluf Kalips til Tose, siden hans-svoger Peder Iverssøn Jernskjæg til
Brunla, f 1616, senere Anders Blome og fra 1624 kantsleren Jens Bjelke og
derefter hans svigersønner, oberst Otto Schade, f 1673, og generalløitnant
Hans v. Løvenhielm, der ægtede dennes enke, Sophie Bjelke; oberst Henrik
Christopher v. Pultz, som blev gift med oberst Schades datter, Mette Sophie
S., og blev eier af Kjølberg og Ellingaard; hans datter, Sophie Pultz, bragte
gaardene til sin mand, generalløitnant Henrik Jørgen Huitfeldt, der ogsaa
eiede Sande og døde 1751, hvorpaa disses søn, major Tønne Huitfeldt, blev
eier af Kjølberg. Da baade han og hans hustru, Sophie Amalie Moltke, døde
samtidig 1755, blev deres ældste søn, løitn. Henrik Jørgen Huitfeldt, gaar
dens eier, men døde allerede det følgende aar, hvorpaa farbroderen, major
Christopher Christian Huitfeldt, kjøbte Kjølberg for 4121 rdlr. Han døde
allerede 1759 og hans broder, davær. oberstløitn. Val. Wilh. Hartv. H. til
Ellingaard, overtog 1760 gaarden for 5 900 rdlr., men solgte den allerede 1763
for 6 000 rdlr. til overkrigskommissær Peder Holter, der s. a. for samme
sum solgte den til kammerraad Gustav Strømboe, fra hvem major Tønne
Huitfeldts yngste søn, løitn. Hans Wilhelm Christopher H., efter høiesterets
dom igjen indløste den; 1774 solgte han den for 8 000 rdlr. til krigsraad og
foged Andreas Dahl, som 1780 solgte den for 10 300 rdlr. til oberstløitn. Nils
Werenskiold (f 1810), hvis søn, major Jens Werenskiold, besad gaarden fra
1795 til sin død, hvorefter hans yngste søn, Adam Reuss W., var dens eier
til sin død 1884. Hans arvinger besidde nu gaarden. Det her siden 1747
drevne teglværk er nylig nedrevet. Under gaarden ligger endnu S j ø n n e r ø d
(alm. skr. Skinnerød) (indbef. i ovenst. skyld samt S. Ødegaarden med
Onsø jernbanestation).
Ved Kjølberg bro1) stod den 14. aug. 1814, samme dag som
konventionen til Moss undertegnedes, en fægtning mellem de Svenske og
Nord-mændene under generalmajor Arenfeldt; efterat det første angreb var
af-slaaet, satte de Svenske om natten, dels paa tømmerflaader, dels svømmende
over elven nedenfor broen, som var bleven afkastet, hvorefter de Norske
maatte vige for overmagten. I en af væggene paa Kjølberg herregaard er
endnu at se en kanonkugle som minde om denne kamp.
Ammundrød, 13,58, tidligere til Kjølberg, senere eiet af løitn. Nils
Werenskiold, f 1871, og nu af L. J. Frederik Werenskiold og O. C. Berg,
Mollestad, 7 brug, Ørmen, n., m., s., 69,88, 6 gaarde i 42 brug,
Ør-menneset, 3 brug, er herredets nordligste gaard, ved Skinnerfloet.
Høium (Håeimar), 23,53, 7 brug, hvoraf det største 10,os, Strand,
øv., 18,69, 12 brug, Strand, nd., 16,87, chefsgaard, og Krabberød, 9 brug,
ligge paa østsiden af Kjølbergelven paa Rolsøen.
§ 4-3. Raade herred.
113,73 km5; 3 029 iudb.
Herredet, der dauner en uregelmæssig figur, grænser mod n. til
Rygge og Vaaler, fra hvilket sidste herred det for en del skilles ved
Vansjø, mod ø. til Tune, mod s. til Tune og Onsø og mod v. til
Kurefjorden og Kraakstadfjorden samt Rygge. Den største længde, fra n.ø. *)
*) Her havde eierne tidligere ret til at hæve bropenge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
