Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- Tyvj e med Vang, s., 77,26, forhenværende adelig sædegaard ved
Evje-sund. Paa Evje boede ved aar 1400 en mand ved navn Rafn Torsteinssøn
og hans hustru Gudrun; han har skjænket jordegods til Rygge kirke og
sees at være nær beslægtet med andre betydeligere mænd i omegnen, blandt
hvilke navnet Eilif forekommer, hvilket giver formodning om slægtskab med
Evjes senere eiere. Ved det 15de aarhundredes midte og senere synes Jon
Amundssøn, der maaske var en descendent eller gift med en descendent af
Rafn, at have været gaardens eier, og hans to sønner, Amund og Eilif, af
hvilke den sidste døde 1512 som biskop i Stavanger, eiede siden hver en
halvpart af gaarden. Biskop Eilif skjænkede 1512 sin uægte søn, Jon
Eilifs-søn, og hans hustru, Sigrid Endridsdatter, Evje gaard, og en herredagsdom
af 1514 tilkjendte ogsaaJonden ene halvdel og Amund Jonssøns enke, Anna
Ottesdatter, den anden. Senere blev Jon Eilifssøn aflivet i Bergen og hans
del af Evje inddragen under Akershus len, medens hustru Anna beholdt sin
del til sin død, der indtraf før 1528; dog erholdt Jon Eilifssøns datter,
Mar-grete Jonsdatter, i aaret 1548 dom paa sin faders del af Evje, som hr. Gaute
Galde da sad inde med. 1580 pantsatte Margretes datter, Else Pedersdatter,
g. m. Halvard Solberg, Evje m. m. gods til brødrene Henrik og Erik
Brocken-huus; senere var det den tredie broders, Peder Brockenhuus’s, eiendom og
blev 1598 og 1599 af ham overdraget til Henrik Brockenhuus’s enke, Dorthe
Juel, til indløsning, uden at det dog længe kan have været i
Brockenhuuser-nes eie, thi i det 17de aarhundrede tilhørte Evje Gerlof Nettelhorst til Os,
der 1635 solgte gaarden til sin svoger, kantsler Jens Bjelke (f 1659),
hvorefter svigersønnen, kantsler Johan Fredrik Marschalck (f 1679), blev dens
eier; hans enke, Margrete Bjelke, beholdt gaarden til sin død 1698, hvorpaa
sønnen, oberst Fredrik Christian Marschalck, arvede en broderiod deri, som
han dog snart maa have overladt til svogeren, generalmajor Frants Wilhelm
v. Folekersahm (f 1713). Fra dennes anden hustru, Else Kaas, gik gaarden
ved salg over til generalløitnant Michael Sundt (f 1753), efter hvis enkes,
Dorothea Sophia Tuchsens, død 1759 den 1760 overtoges af sønnen,
generalmajor Johan Ludvig Sundt (f 1793), der nogle maaneder før sin død solgte
samme for 21 000 rdlr. til assessor Peter Elieson (f 1833); dennes enke
beholdt gaarden i nogen tid, men senere er den gaaet gjennem flere eiere,
deriblandt hr. Lars Vestrem, og tilhører nu dennes arvinger. Alt underliggende
gods, hvoriblandt Vang 7,86, og Balke (Balki), 21,82, er nu frasolgt. —
Fra Evje s und foregik ialfald i svttiaarene endel trælastudskibning (1875
og 76 : 7—8 ladninger aarlig).
Botner, øv , nd., i et brug, 15,54, Grefsrød (alm. skr. Gribsrød), 11,50,
Tollevsrød (porleifsruS), 12,69, Støtvik (Stitvik), n. 19,32, m. 9,38, 4 brug,
st. 29,58, 4 brug, de to 16,56 og 12,42.
Larkollen, strandsted med 185 indb. (1875), god stoppehavn
ogdamp-skibsanløbssted, postaabneri, toldvagt. Stedet er beboet af lodse, fiskere
og sømænd og er et om sommeren søgt badested. I s. ligge ruinerne af
batteriet Fredriksodde, anlagtl710og med egen kommandant fral711 til
1728. Paa havnen blev den svenske fregat Venus i 1788 taget af 5 russiske
orlogsskibe.
Udenfor havnen ligger den ubeboede 0 Kollen.
Rygge herred har mange oldtidsminder, især gravhauger og kredse af
reiste stene. Af de sidste udmærker sig en med ualmindelig svære stene
paa Værne klosters grund. En i 1877 foretagen udgravning af en gravplads
paa Gipsen har givet fund, der i sig selv ere fattige, men mærkelige som
tilhørende jernalderens første begyndelse i Norge.
Paa Rød fandtes ved digegravning i 1872 et pragtstykke fra vikingetiden,
en spore med tilhørende smykke til sporeremmen, begge af massivt guld
(vægt tils. 313,9 gr.) og rigt udstyrede med ornamenter i tidens smag, udførte
i tint filigransarbeide (i Universitetets oldsagsamling).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
