- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / I. Smaalenenes Amt (1885) /
259

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

drevet papirfabrik paa gaarden Nestingen er for længere tid siden
nedlagt. Binæringer af betydning findes ikke.

Herredet gjennemskjæres af Smaalensbanens indre linie med station
(postaabneri og telegrafstation) 3 km. i n. for hovedkirken og bro over
Giommen noget søndenfor Onstadsund. Hovedveien fra Kristiania gaar
gjennem herredet lidt i s. for jernbanelinien og ved Fossem paa bro
over Giommen (tidligere til Onstadsund færgested). En ny chaussé
fører til Skiptvet. Paa Øieren er dampskibsfart.

Herredet har en sparebank, opr. 1859; den virkede i 1883 med
en kapital af kr. 360 384, tilhørende 649 indskydere, og med en formue
af kr. 43 706.

Mærkelige gaarde og steder. A. Hovedsognet1):

Spydeberg kirke, 33 km. fra Moss (gjennem Vaaler) og 51 km. fra
Kristiania efter jernbanelinien, er en gammel graastensbygning tildels af
huggen sten, opr. viet til St. Margareta, flere gange ødelagt af lynild, senest
i 1841, da kun de gamle mure stod tilbage, hvorefter den blev restaureret
og paany indviet i 1844. Kirken, der i det hele har et uanseeligt ydre med
et ubetydeligt taam, har en gammel døbefont af klebersten. Paa
kirkegaar-den er et i 1853 reist monument over den ved Langenes i 1814 faldne
løit-nant Hauch. — Spydeberg præstegaard* 2), 36,37, der ligger et stykke
fra kirken, er en ret betydelig gaard; jordveien 53 ha. og skov, der afgiver
det fornødne til husbehov og noget til salg. Blandt herværende præster kan
mærkes den bekjendte forfatter, professor Wilse (1768—85), der bl. a. har
udgivet en meget udførlig beskrivelse over Spydeberg, i hele 2 bind, som
indeholder vigtige bidrag til kundskaben om det søndenfjeldske Norges og
særlig Smaalenenes tilstand paa hin tid. — Kristian Fredrik, som nogle dage
havde sit hovedkvarter paa præstegaarden, holdt her 8 aug. 1814 det
stats-raad, hvori han besluttede at modtage Karl Johans tilbud om
vaabenstil-stand.

I n. for kirken: Eikeberg, 4 brug, Skøien (Skodin, udt. Skøe), sidst
i 17de aarh. en tid beboet af den senere generalmajor F. W. Folckersahm,
24,97, Løvestad (Leifastaåir), 2 brug, hvert 12,07, Hylli (Hyllin), 3 brug,
Skuleberg (Skiilaberg), n. 14,36, s. 14,36, med Spydeberg
jernbanestation, Dingstad, 34,24 i 3 brug, hvoraf n. 17,41 og s. 13,92, Hov, v.
18,4i, s. 20,8i, Ramstad, 18,12, Kallerud, 10,74, Glenne (Glenna), 19,65,
3 brug, Sølberg, 3 brug, Grini, 23,59, 3 brug, det største 12,11, Løken
(Leykin, udt. Løkje), 34,91, 6 brug, de to største 10,53 og 11,19, Fossem,
21,58, 9 brug, bro over Giommen, sag, Lund 2 brug.

Bøler 0., 10,9o, Aassem (Oddsheimr, alm. skr. Aasem), n., 0., v., 23,85,
6 brug, Bov em, 13,86, mølle, ligge paa østsiden af Lyserenelven. Ved
sidstnævnte gaard, der ligger ved Lyserenelvens udløb i Giommen, findes endnu
spor af en i 1814 anlagt skandse, der beherskede Onstadsund og hvorfra der
blev skudt paa de Svenske, der laa paa gaarden Huer i Askim.

I s. for kirken: Hal torp (Hallaporp), 13,56, møllebrug; her døde 1750
Petter Boyesen, der havde været præst i Spydeberg 1695—1739 og siden
boede paa H., der tidligere i aarhundredet havde været eiet af formandens
enke. Hesleskog, 3 brug, Giltvet (Geilupveit), st., 21,n, Rud s., 11,07,
Kjos, 31,39, sag og mølle, Tunnby (pornbyr), 27,49, 3 brug, hovedbruget
23,66, Bjaberg (Bæjaberg), 13,15.

*) I henseende til sogneinddelingen er her fulgt den officielt gjældende, der er forskjellig
fra den i herredet, antagelig siden formandskabsloven, brugelige, der nu er foreslaaet
stadfæstet.

2) Kaldets nu solgte enkesæde laa udenfor præstegjeldet og endog udenfor amtet, men i
samme provsti, nemlig gaarden Bolstad i Aas. Præst eg aardens oprindelige navn er
vistnok Spjdtaberg, hvortil senere tillagdes bruget Vastveit.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/1/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free