Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. 160,1. 2 f. o.
— - 16 —
» 161 - 14 —
Medens Nordre og Søndre iredrikshald, som her nævnt,
oprindelig var henlagt under hvert sit landkald, Berg og Id,
blev senere forholdet omvendt, idet Sydsidens kirke under
Kristian V og Nordsidens under Fredrik IV blev gjort til
hovedkirke, jfr. rescr. 13 oktober 1769.
Angaaende den i anledning af ildebranden i 1759 ansøgte,
men afslaaede, understøttelse samt moratorium se rescr.
30 novbr. s. a. Om den i anledning af ildebranden i 1826
tilstaaede skattenedsættelse se Storthingsefterretninger
1821—27, s. 705.
»pietati8« læs »liberalitatis«.
§ 30. Fredrikstad.
S. 163, 1. 3 f. o. Foruden de her nævnte offentlige bygninger kan mærkes
de gamle kaserner; om den store elendighed, som
her fandt sted efter krigen i 1788, da de benyttedes som
sygehus, se oberst Tidemand’s optegnelser, s. 38.
» — - 6 — »tidligere borgerskole« udgaar.
» — - 16 — Retslokalet er ikke et stenhus, men en mindre træ-
bygning.
» 164 - 14 f. n. Den ene åf de to her nævnte klubber, nemlig Østsidens,
ved navn »Vennehaabet«, er allerede stiftet i slutningen
af forrige aarhundrede.
» 170 - 7 f. o. Efter »fuldstændigt« bør tilføies et kommategn.
» — - 19 — Her kan mærkes anordning af 25 april 1682 om »Fredrik -
stads bebyggelse og ydermere friheder«, hvilken er
hjemmel for flere af de her nævnte privilegier.
Fredrikstad hjemsøgtes i ældre tid oftere af ildebrande,
nenllig foruden de s. 169—70 nævnte i 1690, 1700 og
1712. Ved ildebrandene i det 17. aarh. brændte kirken
» — - 23 —
» — - 35 —
» — nederst.
» 171, 1. 15 f. o.
flere gange.
Aarstallet 1598, der er tilsat af udgiveren, er feilagtigt,
skal være 1685, se s. 216, note.
Angaaende skolevæsenet findes under 24 aug. 1597
følgende bemærket hos Jens Nilssøn ved hans visitats af
Fredrikstad.
»Siden der bispenn vaar kommen afl kircken gick hånd
henn vdj scholen oc fulde haunom proesten her Jacob,
her Hans Anderssøn her Find Siuerdsønn. Och der
exami-nerit bispen børnene ther sammestedtz baade vdj deres
børnelærdom och vdj deris scholebøger. Och ere de
tem-melige veil vnderuiste, vdj deres grammatica oc de andre
smaa bøger.«
Ved det udførlige reskript af 21 aug. 1801 om
skolevæsenet i Fredrikstad blev en »Realskole« oprettet, og
denne er for ca. 20 aar siden omdannet til en kommunal
middelskole, hvortil der i de sidste aar er føiet et
kommunalt latingymnasium, jfr. s. 59.
Som bevis paa, hvilke tanker man i sin tid gjorde sig om
Fredrikstad som fæstning, kan anføres følgende ytring af
magistratens indberetning 1744
»Byen er ellers een stærk og andseelig Hoved-Fæstning,
der fremfor alle andre her i Riiget oprættede Fæstninger
kan tilføre Riiget dend tilforladelige defension og forsvar.«
Foran »Trosviks tomter« tilføies : »Nygaards og«.
§ 31. Sarpsborg.
S. 171,1. 5 f. n. staar: »St. Marie Gade eller Gamlebyen strækker sig
østover« , skal være: »St. Marie gade -strækker sig østover
til Gamlebyen«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
