Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vasdragsbeskrivelsen er hentet fra den geogratiske opmaalings arbeider
og fra «Kanalvæsenets Historie», og meddelelserne om islægningen og
is-losningen paa indsjøerne er fra .4. Holmsens prisafhandling.
Endel oplysninger om jordbruget er hentet fra Lindeqvist: Optegnelser
under en agronomisk Forretningsreise i Lister og Mandals Amt i Sommeren
1856 ».
Mange og detaljerede oplysninger om beiter for sauer er indhentet af
veidirektør II. H. Kvcuj, og af disse er gjort et sammendrag.
Skogene i en stor del af amtet er beskrevet af forstmester Aars i
Christiansands Stiftsavis» 1869 og 1870, og desuden er benyttet Helland:
Skogenes fordeling inden elvenes nedslagsdistrikter i De norske flodnings
vasdrag».
Afsnittet om vækstlivet er udarbeidet af amanuensis kand. real. Thekla
Kesvoll med benyttelse af et specialarbeide i manuskript over amtets flora
af amanuensis R. E. Fridtz og .1. Blytt: Norges flora med bidrag samt
M. Blytt: «Botaniske Optegnelser paa en Keise i Sommeren 1826 , Mag.
f. Naturv. bd. 9, videre Ahnfelt och Lindblom’s afhandling i Vetenskapernas
Framsteg , Stockholm 1827.
Dyrelivet er udarbeidet paa grundlag af prof. R. Collett s afhandlinger
i Nvt Mag. f. Naturv. - og i Kr.a videnskabsselskabs forhandlinger, samt
Bohr: «Stavanger og omegns fauna».
Oaardnavnene i den gamle form er udarbeidet af universitetsbibliothekar
.-1. Kjær paa grundlag af O. Ryghs forarbeider og med bistand af professor
Sophus Bugge.
Amtsingeniør Bonnevie har med bistand af ingeniør I. K. Svenningsen
udarbeidet en detaljeret beskrivelse af veiene i alle amtets herreder, og
derhos er benyttet Joh. Skougaard: Det norske Veivæsen» Historie . og oplys
ilinger om omkostninger er fort ned til nutiden ved foranstaltning af vei
direktor H. H. Krag.
Beskrivelsen af Flekkefjordbanen skyldes overingeniør R. Stoven.
Der er videre benyttet arbeider og meddelelser af Ivar Aasen, Th.
Aschehoug, biskop Bang, H. J. Barstad, A. Berge, A. Boeck, O. J. Broch,
Sophus Bugge, L. Daae, L. Diefrichson, kaptein E. Hagerup, distriktslæge
Engvald Hansen, l’. J. l’. Holmesland, E. Jorstad, Paal Kars, L. Lys
gaard, distriktslæge Hans Meyer, J. Nereng, N. Nicolaysen, Y. .Vielsen, H.
Nysom, G. O. Sars, Steinar Schjøtt, I. F. W. Schroeter, 1J. Sehiibeler, A.
Taranger.
Mange sproglige oplysninger og oplysninger vedkommende folketraditioner
og folkedigtning skylder jeg Moltke Moe, som derhos har meddelt i helt ny
redaktion den mærkelige folkevise om «Kong Gand og Ungan Herredag .
Andre benyttede bøger og afhandlinger er: L. Daae: «En Krønike om
Kvinesdal», Norske Bygdesagn», «Nordmænds Udvandringer til Holland og
England i den nyere Tid>, Hans Ross: «Lister», L. Dietrichton: Norges
Kirkebygninger», Paul Botten-Hansen: «Eidsvoldsgalleri», Ivar Alnæs:
«Bidrag til en ordsamling over sjøuiandssproget», Aug. Abrahamsen: «Reise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
