- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
29

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

29

ikke er foretaget maalinger i stort antal, men tallene gjælder
den høieste maatte top i hvert herred.

Disse tal viser, at de høieste toppe i amtet sænker sig med
stor regelmæssighed fra amtets nordlige del mod syd.

Det høieste fjeld i et sydligt herred er som regel lavere end
et fjeld i et herred nordenfor, og regelmæssigheden er noksaa stor.

Fra amtets nordligste del ved Urdalsknuten, 1413 m., og
til den sydlige ved havet er det onitrent 135 km., og de høieste
toppe skulde da efter disse tal sænke sig omtrent 10 m. for hver
950 m., man kom sydover eller med et rundt tal 1 : 100.

Hvis man inddeler amtet i belter fra øst til vest, saa vil
man finde, at i den nordligste zone ligger de høieste toppe
mellem 1400 og 1200 m., saa kommer zonen med høieste fjelde
1200 til 1000 m., saa 1000 til 800 m. og saa videre. Der er
i det indre af amtet ikke saa mange maalinger, at dette kan
paavises ved et meget stort antal maalinger, men de maalinger,
som er, viser, at dette er regel.

De sydligste herreder, der ikke strækker sig langt mod nord,
sees af ovenstaaende tabel at have de mindste høider, og saa
vokser de nordover. Der synes efter høiderne paa amtskartet at
være én paafaldende undtagelse fra denne regel, idet et fjeld øst
for Bergeheia i Siredal efter amtskartet har en høide af 5420 fod
eller 1700 m. Men et saa høit fjeld eksisterer ikke her, og tallet
er sandsynligvis en trykfeil for 3420.

Hvis man fra Urdalsknuten paa Rjuveufjeld med en bredde
af 10 km. trækker en zone mod syd en smule til vest nedover
til Spind og Vanse, saa har man paa denne zone en række af
maalte fjelde:

Meter o. h.

Urdalsknuten i Siredal.......1413

Hilleknuten i Siredal........1205

Grubbaafjeld i Siredal.......1098

Hovfjeld i Siredal.........885

Varden i Bakke.........788

Graahei i Gyland.........574

Frøitlandsfjeld i Nes........530

Kalaaskniben i Lyngdal.......504

St. Olavsvarden i Herred.......366

Der kan overhovedet tænkes lagt et plan gjennem de høieste
toppe i hver kvadratmil, og dette plan vil da skraane omtrent
mod syd, og skraaningen vil være lidt stærkere end 1 : 100.
Denne retning mod syd er da den, hvori landet i det hele falder
af, og den er ogsaa de store dales og elves hovedretning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free