Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lister og mandals amt
Længer ind i landet bliver fjeldene skogdækkede som regel,
og 5 hoveddalfører gjennemskjærer amtet fra syd mod nord,
dalforer, der dels er skogklædte, dels har nogne fjeld i hoiderne,
dels er der ogsaa paa mange steder stærkt huggen og glissen skog
med nøgne strækninger iblandt. Men mellem disse hoveddale
eider heier med sidedale og forsænkninger, saa at landskabernes
karakter ofte bliver vekslende, idet der i de skogdækkede heier
ligger gaarde ofte i lukket situation. Ogsaa i lavere niveauer
stoder man ofte paa vakre, hoist karakteristiske forsænkninger;
saaledes et tjern omgivet af steile, ikke meget høie fjeldsider,
steilest paa ostsiden og her med ur ved foden, svagere
skraanende paa vestsiden, og i denne lune krog vokser ikke alene furu
og birk, men ogsaa ek og hassel samt andre kjælne løvtræer,
trinvis frodig omkring den lysegrønne dyrkede plet ved gaarden,
i hvis have rosenbusken blomstrer med sjelden overflod af hvide
og røde roser.
Amtets fem hoveddalfører er senere omtalte. Den
mærkeligste eller eiendommeligste af dem er Siredalen ovenfor
Siredals-vatn. I det hele tør det vel siges, at dalførerne i Lister fogderi
har mest tilfælles med Vestlandets dalforer, medens Mandal
fogderi med sine større skoge, sin større væksterlighed og sit stel
i det hele staar Østlandet nærmere.
I hele den sydlige halvdel af amtet naar fjeldene neppe
nogetsteds op over skoggrændsen, og i Mandal fogderi er de som
oftest ogsaa skogbevoksede udenfor den nærmest kysten liggende
del af fogderiet. I Lister fogderi er der ogsaa nedenfor
skoggrændsen ofte fjeldstrækninger, der er snaue eller dækkede af
glissen skog.
Skjønt amtet, som nævnt, seet fra havet som regel viser et
stærkt kuperet, øde forland, har man, som berørt, naar man søger
ind i fjordene, bratte afvekslinger.
Kommer man vestenfra, passerer man først det ensformige
Jæderland og gabbroknauserne omkring Egersund, og disse
fortsætter med aaben kyst forbi amtsgrændsen ved Aaen Sire, men
allerede her er overgangen bråt, hvis man søger ind fra kysten
til den trange fjord, der danner Aaen Sires munding. Her ligger
bebygningen gjemt under steile fjeld i den trange fjord.
Fra Aaen Sire forbi udhavnen Berefjord er langs den høie og
vilde, nøgne og steile kyst ikke skjærgaard, før Hitterøsundet aabner
sig mellem Hitter o og fastlandet.
Hitterøsundet viser fra sjøen graa, øde gabbroknauser, men
man overraskes, hvis man søger ind i bugterne, som Rasvaagen
og Kirkevaagen, ved at finde frodig løvskog, velbyggede huse og
blomsterhaver paa mangfoldig vis gjemt inde mellem nøgent fjeld.
Udenfor Flekkefjord har man atter bratte fjeld, som gaar steilt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
