Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
LISTER (Hi MANDALS AMT.
gueis, graa gneis og enkelte lag af kvartsit; deri ligger flere hvide
kalklag, indtil ’2 m. mægtige. Her forekommer flere mineralier,
kokkolit, skapolit, flogopit, ehondrotit, sort spinel indstrøet i
krystaller eller korn, samt vesuvian siddende paa lagfladerne.
Granit forekommer i alle amtets herreder, dog er Randosund
og Tveid herreder paa det geologiske kart betegnet som væsentlig
bestaaende af grundfjeld.
Der er herreder, hvor det faste fjeld paa de geologiske karter
er betegnet som bestaaende udelukkende af granit, saaledes
Bjelland, Grindum, Nordre Undal, Søndre Undal, Aaseral og Fjotland.
Siredalen og Bakke herreder har ogsaa store strækninger bestaaende
af granit. Siredalen alene 1 394 km.2
Bergarterne, som sammensætter dette store granitfelt, er da
dels stribet granit, der ofte nærmer sig gneis, men særdeles
udbredt er over store strækninger af Lister fogderi en vakker
oie-gneis eller oiegranit med store feldspatkrystaller, som paa sine
steder i Gyland og Fede kan indeholde feldspatkrystaller, som
eiet par centimeter lange.
Granit og stribet granit eller gneisgranit veksler hyppig.
De bergarter, som danner det faste fjeld paa den storste del
af kysten fra Ogne til Aaen Sire i Stavanger amt og videre
herfra langs kysten over Hittero. Andabelo og det faste land i
Vanse herred over Framvaren til Lvngdalsfjord, er sammenfattet
under benævnelsen gabbro, men den nærmere undersøgelse har
delt disse uærstaaende bergarter i forskjellige grupper.
De mineralier, som sammensætter stenene i denne egn, er:
feldspat, som mest er skjævvinklet labrador, videre augit af den
varietet, som kaldes hypersthen, hornblende, magnesiaglimmer og
titanjernsten; dertil kommer undertiden noget kvarts i nogle
varieteter. De enkelte mineralier kan have forskjellig størrelse,
undertiden er de enkelte individer meget store, der kan være
feldspatkrystaller op til 6 cm.s længde.
Hvor feldspaten eller labradoren er overveiende, er denne
bergart kaldt labradorsten, og som saadan optræder den paa kyst
strækningen fra Aaen Sire bortover mod Hittero og over store dele
af denne ø. Disse labradorstene danner i regelen nøgne klipper
uden nævneværdig vegetation; den kan være lyserød, hvid,
blaa-liggraa.
Paa Hittero er bergarten undertiden udviklet som det, man
kalder norit, bestaaende af labrador, hypersthen, magnesiaglimmer
og titanjernsten; undertiden er den udviklet som den varietet,
som kaldes adamellit, og som saadan optræder den i egnene fra
Fedefjord nedover til Farsund; den bestaar her af graalig feldspat,
hypersthen og kvarts samt lidt hornblende og titanjernsten. Flere
af disse bergarter kunde nok benyttes til forskjellig teknisk brug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
