Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r>-2
LISTEH OG MANUALS AMT.
Derefter følger de bergarter, der kan sammenfattes under
benævnelsen noritbergarter, og disse ligesom hornblendegraniteu
(banatiten) i Spind er vistnok indbyrdes af forskjellig alder.
Yngre end alle de andre bergarter i egnen synes de høist
mærkværdige grovkornede granitgange at være, hvilke paa Hitterø
optræder med en række sjeldne mineralier og sjeldne metaller.
Deslige gange optræder ikke alene i noriter paa Hitterø, men ogsaa
i grundfjeld (Randøsund), i granit (Øvrebo) og i horn blendegranit
(Spind). Det er disse gange, hvoraf der udvindes feldspat-
Feldspaten i pegmatitgangene er to arter, orthoklas og
oligo-klas, den første kjødrød, den anden hvid. Kvartsen er dels
graa-lig, dels blaalig, undertiden farveløs. Glimmeren er sort. Sjelden
er røgtopas og avanturinfeldspat. Pegmatiten optræder ofte soni
en vakker skriftgranit.
De mineralier, som Scheerer omtaler fra pegmatitgangene paa
Hitterø, er:
Orthit i uregelmæssige stykker og i krystaller, som ofte er.
store, gadolinit i krystaller, polykras i krystaller,
malakon-ytter-spat, videre blomstrandin (æschynit), efter 11". C. Broager, og
kainosit, efter A. E. Nordenskjold.
Ikke mindre end 14 af de sjeldneste metaller forekommer i
disse gange, nemlig titan, tantal, beryllium, zirkonium, yttrium,
erbium, terbium, cer, lantan, didym og uran, videre niobium,
scandium og thorium.
Pegmatitgange, af hvilke der er vundet feldspat, forekommer
ogsaa i Øvrebø ved gaardene Fjellestad, Histol og Loland.
Videre er der drevet feldspat paa lignende gange i
Randøsund herred: videre i Spind ved Lyngsvaag, Ersaager og Bugdo:
i Oddernes ved Sødal, Møvig og Mosby.
Istideil. Mærker efter, at denne landsdel har havt en istid
eller har været dækket af et mægtigt isdække, er de samme her
som ellers i landet.
Skuringsmærker efter istiden er i det hele taget ikke sjeldne, og
de optræder vel som regel overalt, hvor den ut’orvitrede overflade
fra istiden kommer frem i dagen. Deres retning er i det hele
og store dalenes og indsjøernes retning.
Af isen tilrundede knauser optræder over store strækninger,
og ude ved kysten er disse tilrundede knauser saa almindelige,
at de giver hele landskabet sin karakter; men ogsaa liøit tilfjelds
forekommer deslige tilrundede’ overflader, saaledes som Keilhau
omtaler fra Falkedalen i Siredal.
Omkring det trange pas ovenfor Falkedalen danner stedets
uskiktede bergart vældige klipper med paafaldende afrundede
former, ikke ulige dem, som man ser ved Kristianiafjordens ytre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
