Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r>-80
LISTEH OG MANUALS AMT.
taget 185.8’ eller ca. 7.4’ om aaret og paa Lister 176.!)’ i 24 aar,
hvilket ogsaa giver 7.4’ om aaret.
De anførte observationer viser, at der er temmelig stor
uoverensstemmelse i de værdier, som findes for misvisningen, og dette
skyldes vistnok for en væsentlig del en lokal attraktion, hvilken
atter i dette tilfælde vistnok hidrører fra magnetiske mineralier
i bergarterne, særlig i noriterne og labradorstenene. De magnetiske
mineralier i disse bergarter er fremforalt titanjernsten, ogsaa
magnetjernsten forekommer, dernæst er feldspat og augit det
almindeligste mineral i disse bergarter; titanjernsten er paa sine
steder tilstede i saadan mængde i disse bergarter, at det har
givet anledning til grubedrift; saaledes ved Sogndal og andre
steder forekommer titanjernsten i større mængde, foruden at det
har almindelig udbredelse som bestanddel i bergarten.
Det er bekjendt nok, at tilstedeværelsen af større og rene
masser af magnetiske jernmalme indvirker stærkt paa magneten,
saaledes at denne bliver ubrugelig til bestemmelsen af himmelegnen
i nærheden af større jernmalmmasser, medens kompasset og da
særlig bergkompasset, som ikke er noget andet end en
inklina-tionsnaal, er tjenlig til at opsøge forekomster af jernmalm. Men
da den magnetiske kraft aftager som kvadradet af afstanden, saa
er det kun i leiestedernes umiddelbare nærhed, at disse influerer
paa magnetnaalen. Disse leiesteder for jernmalm virker paa
forskjellig vis paa magnetnaalen.
En regelmæssig, steiltstaaende forekomst af magnetjernsten
kan med hensyn til sine magnetiske egenskaber sammenlignes
med en stor magnet, der vender sin sydpol opad og sin nordpol
nedad.
Tænkes jernmalmleiestedernes magnetisme induceret af
jord-magnetismen, saa skal de paa vore bredder vende sin sydpol
opad, altsaa tiltrække magnetnaalens nordpol. Det viser sig ogsaa
ved alle større forekomster, at det er naalens nordende, som
tiltrækkes.
En af lindser bestaaende forekomst skulde afvekslende
tiltrække naalens nordende og dens sydende.
Uregelmæssige nord- og sydpoldrag tyder paa en
uregelmæssig forekomst.
Det bør erindres, at den intensitet, hvormed naalen tiltrækkes,
ikke i og for sig er afgjørende for malmens mængde; thi en
fattig malm trækker ofte stærkere end en rig malm, og derhos
spiller mægtigheden af løse masser en stor rolle, da den
magnetiske krafts styrke aftager hurtig med afstanden.
Om magnetjernstenen gjælder, at det er kun undtagelsesvis,
at den er selvmagnetisk i høi grad, og forskjellige malme viser
en forskjellig grad af magnetisme, om end magnetjernstenen som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
