Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 1 i
I-ISTER OG MANDALS AMT.
retning, forandrer den selv retning fra nordøst til ostsj-dost, og
samtidig bliver den smalere og grundere. I fjorden ligger her
paa og ved Asperøen en moræne der, hvor fjorden pludselig bliver
saa grund; længer inde faar fjorden retning inod østnordøst, bliver
videre og gaar ind til terrasselandet i Aa sogn, hvor den delvis
bliver udfyldt af sand og aur fra Lyngdalselven. Den samlede
længde af Lyngdalsfjorden fra Farsund og ind til Lyngdal er
omtrent 32 km.
Dybdeforholdene i disse fjorde er ret mærkelige. Lyngdalsfjorden
har først voksende dybde indtil 11« m., derpaa aftager dybden
voldsomt omkring Asperøens moræne, saa at fjorden ikke bliver
mere end 3 m. dyb; derpaa er der et bråt affald af bunden
der, hvor Oftefjorden og Lyngdalsfjorden stoder sammen, idet
dybden her bliver hele 245 m.; i selve Oftefjorden er dybden op
til 234 m.; senere aftager igjen dybden i Lyngdalsfjorden ud imod
Farsund, og disse store fjordstrækninger staar i forbindelse med
havet kun ved det smale Farsund.
Der er efter dette tydelig nok to udprægede bækkener i disse
fjorde, først Lyngdalsfjordens indre bækken indtil Asperoen og
dernæst det bækken, som dannes af Oftefjorden med
Lyngdalsfjordens ytre del.
Lyngdalsfjorden fortsætter imod vest paa begge sider af den
ø, som kaldes Øen, idet den nordlig om denne gaar ind i et sund
eller en fjord, som kaldes Sellegrodfjorden, og paa sydsiden af Øen
gaar ind Krosnessundet eller Kjørrefjord, hvilke to sund gaar
sammen vestlig for Øen og udvider sig til en liden fjord, som kaldes
Helvigfjorden, 3« m. dyb.
I Helvigfjorden udmunder fra nord en strøm, som kaldes
Helvigstrømmen, som danner afløbet for den lavtliggende 8.5 km.
lange indsjø Framvaren; denne ligger saa lavt, at man kunde
ro ind i den, og nu er her kanaliseret, saa vandet er delvis salt
med saltvandsfisk.
Den aabne havstrækning, som ligger mellem Lister og
Hittero, og som nord for Varnes fyr kniber sig sammen til 1.5 km.s
bredde, kaldes Listerfjorden.
Fra denne gaar nordlig mellem Hitterøen i vest og Andabelø
i ost Strandsfjorden, medens Listerfjordens hovedretning mod nord
ost fortsættes i Fedefjorden, og endelig gaar fra Listerfjorden mod
østsydøst Eidsfjorden : denne sidste, der har en dybde af op til 160 m.,
er i begyndelsen bred, men kniber sig snart sammen og bliver
gruud i den indre del, som kaldes Pollen, hvilken fortsætter til
Listeid. Fra indre Pollen er der over Listeid kun 1.3 km. over
til den før omtalte indsjø Framvaren, som nu er kanaliseret.
Naar man paa Listerfjorden har passeret sydenden af
And-abeloen, aabner den brede Stols f jord sig med retning mod nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
