Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 1 i I-ISTER OG MANDALS AMT.
aaben, idet dampskibene holdt raak, men ogsaa den truedes med
at spærres. Paa havet var der fra et par mil østenfor Oksø et
sammenhængende drivisdække, saa langt oiet kunde se.
I slutningen af februar laa 28 dampskibe foruden seilskibe
paa Kristiansands havn for ishindring. I de förste dage af marts
var farten ikke længer hindret, om der end laa adskillig is endnu.
Efter mildt veir fulgte i midten af januar 1881 streng kulde,
der gik ned til 4 17° K. i Kristiansand. Den stærke kulde
islagde forst Øresund og fyldte Kattegat med drivis, og der holdt,
paa at lægge sig is langs kysten østenfor, saa at man fra
Grimstad kunde se is, saa langt oiet naaede. Dampskibsfarten ved
Egersund og Flekkefjord forsinkedes ved is.
Efter noget mildere veir først i februar, blev det atter koldt
veir med storm af sydøst og stort snefald. Isen lagde sig fra
Torungerne op til Færder. Et stykke ud i februar fros havnen
i Kristiansand til, og dampskibene holdt raak aaben, men snart
blev farten til og fra Kristiansand vanskelig paa grund af
is udenfor. I den sidste halvdel af februar maaned var der
drivis paa kysten udenfor Oksø, og indløb og sund var spærrede.
Ved Kragerø laa isen, saa langt man kunde se, og den aabne
rende, som havde holdt sig langs landet, frøs til. Danske
dampskibe laa paa grund af ishindring fra 20de januar til ud i
marts. Endnu den 10de marts kunde dampskibene ikke komme
ind til Kristiansand for is.
Omkring den 19de marts begyndte det at blive bedre, efterat
der var kommet storm af sydvest med mildere veir og tildels
regn. Det vestre indløb til Kristiansand blev aabent til indenfor
Odderøen. Isen i Vestergabet ved Flekkerø brækkede da, men
blev forøget med anden drivis, saa gabet var fuldpakket med is.
Den 20de marts ophørte endelig den ca. 2 maaneder lange
isblokade, og de 20 indespærrede dampskibe kunde gaa, og de
rutegaaende skibe kunde igjen optage sin fart.
I 1888 holdt atter drivisen paa at blokere kysten. 13de
marts laa isen bortover til Mandal; Lillesands og Grimstads havne
var stængt, men isen gik ikke saa langt ud, at skibsfarten
hindredes. Senere kom skibe ind til Kristiansand for ishindring,
og de rutegaaende skibe indstillede sine ruter. Endnu 4de april
var dampskibsfarten generet af is udenfor Grimstad.
Langs hele amtets kyst er alle fjorde som regel aabne, og
dette gjælder først og fremst udhavnene. Men det er mange af
de indelukkede fjorde og de inderste fjordarme, som fryser, nogle
hvert aar, andre fryser som regel.
Af fjordene i amtet fryser Kvaaaefjorden paa grændsen mellem
Randesund og Hovaag i Nedenes ikke, Tord ahfjordert derimod
fryser i regelen hver vinter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
