- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
126

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

LISTE II OG MANDALS AMT.

land fremdrives aarlig flere tusen tylvter tommer paa elven. Den
er rig paa ørret.

[Tilløb til Ottra med kilder i amtet, men som falder i Ottra
udenfor amtets grændser. Et af Ottras tilløb udenfor amtet, nemlig
Daaseelven, har tilløb fra Aaseral.

Bragaana (paa amtskartet Brakelven) har en kildeelv fra
nogle smaavande paa vestsiden af Hakefjeld i Aaseral, nær
grændsen mod Bygland og lober i sydlig retning ud i Store Øivatn,
som den igjen forlader i Bygland herred, og falder sluttelig efter
at være kommet ind i Hornnes i Daaseelven, som igjen ved
Hornnes kirke falder i Ottra. Elven er for Aaseral herred uden
betydning.

Holebæk — kildeelv til Daaseelven — udspringer i Aaseral
nær grændsen mod Hornnes og løber østlig ind i Hornnes herred.

De rigtigste tilløb til Ottra i Hægeland herred er:

Elgaasaaen har sine kilder paa fjeldene i Hægelaud herreds
nordvestre del — Stenslands-, Robstad- og Hogehei m. fl. og
danner afløbet for flere betydelige vande, saasom Sandlands-,
Høvritslands- og Hægelandsvatn. Den antager forskjellige navne,
saasom Høvritslandsbæk, Sandtvetaa, Hægelandselu og tilsidst Elgaasaa
og falder ved Kile i Kilefjorden.

Hen fører en temmelig stor vandmasse og er af betydning
for tømmerflødningen.

Langelandsaaen kommer fra Røinelandsvatn paa Robstadheia;
bækken fra dette vand gaar gjennem Einstabelandsvatn og kaldes
Fossaaen, der lober videre ud i Eigelandsvatn, hvilket vand ogsaa
optager et par andre bække fra Baaselandshei og Storhei. Den
rinder derpaa ud i Langelandsvatn, ved udløbet af hvilket den
antager navnet Langelandsaaen og gaar ind i Øvrebø herred i
sydlig retning til henimod gaarden Reiersdal, livor den bøier mod
øst. Østfor gaarden Mel bø (i Øvrebø) danner den paa et kort
stykke grændsen mellem Øvrebo og Hægeland, hvorpaa den gaar
helt ind i sidstnævnte herred og fortsætter mod øst forbi gaarden
Samkom, ved hvilken den optager Engelandsbæk: denne kommer fra
Songeslandsvatn i Øvrebø og gaar i nordøstlig retning forbi
Skorp-england, hvor den danner et lidet vand, fortsætter herfra mere
nordlig og gaar ind i Hægeland gjennem Løiningvatu og videre
ud i Langelandsaaen.

Ved gaarden Røiknes falder Langelandsaa i Ottra.

Den tjener til flødning af megen last.

Dens lillob Reiersdalsbækken kommer dels fra Robstadhei, dels
fra nogle smaavande og myrer i nærheden af gaarden Tjomsaas,
hvilke forener sig i Reiersdalsvatn; vasdraget gaar gjennem
Øvrebø og falder i Langelandsaa.]

Ottra, der som nævnt, forst er grændseelv mellem Hægeland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free