Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDHAG. 147
væsenets kart disse høider: Vigelandsfoss, høide 15 m., Hallandsfoss,
1.4 m., Hunsfoss, 12.2 m., Fidjefoss, 7.4 ru., Ut foss, 2.:> m., Paulefoss,
10 m., Stenfoss, 4.5 m., Lindtrapfoss, 4.5 m., Røiknesfoss, 4 m.,
Xomelandsfoss, 5 m., Sjøfosserne, 1 1.7 m., Kattefoss, 3.5 m.,
Eigelands-foss, 9 m., Skajaafoss, 4.1 m., Breislifoss, 5 m., Sundsfoss, IH.6 m.,
Saagfoss, 7.8 m.
Søgueelveiis oprindelige navn er Sygnet, hvoraf sognenavnet
Søgne igjen er afledet. Sygna er afledet af Sogn, der atter
antages at være afledet af süga, at suge. Elven benævnes ogsaa
Sogndalsaaen.
Søgneelv har sit udløb af Søgnevatn paa grændsen ruod
Hægeland, gjennemstrømmer Finsland herreds østre del og gaar
ind i Øvrebø herred og fortsætter i Søgne.
Elven er ikke meget bred og lader sig udenfor flomtiderne
vade paa flere steder. Ved Tofteland i Sogne fører en god bro
over den.
Ved elvens udlob har tidligere været et stort laksefiske, der
i sin tid i arv og skifte har været værdsat for 1 600 rdl. Nu
er fisket derimod ganske ubetydeligt, antagelig fordi elven er
stærkt materialførende og har lagt op betydelige banker ved sin
munding.
[Søgneelven optager i Søgne herred:
Gumpedalsbæk, der kommer ind i dette herred fra Øvrebø
og straks efter at have passeret grændsen falder i Søgneelv.
Gumpedalsbækken har 7 km.s længde og er Sogneelvens største tillob.
Den optager derhos i Søgne Fidjeaa, der dannes i Øvrebø
ved sammenløbet af 2 smaa bække i nærheden af Homsmoen og
gaar sydover ind i Sogne herred, hvor den falder i Sogneelven.
Ovenfor Kravlefoss optager Søgneelven intet storre tillob, kun
mindre bække, som i flom fører en stor vandmasse, men ved
lavvand er næsten tørre. Disse bække kommer i almindelighed
styrtende ned fra bratte fjeldsider og er derfor ikke egnede til
flødning af tømmer. Denne foregaar da i tommerrender.]
Søgneelvens nedslagsdistrikt udgjør 291 km.2, og det er i for
hold til længden meget smalt. Vasdragets længde udgjør 40 km.
Paa de første 15 km. har elven flere mindre fosser, men lober ogsaa
længere stykker uden stort fald. I en afstand af 25 km. fra
havet danner den imidlertid Kravlefossen, som paa 1000 m.s længde
har 90 ni. fald, hvoraf 16 m. er samlet i den saakaldte
Femten-(densfoss og 6 m. i den saakaldte Meinur.
Nedover fra sammenløbet med Gumpedalsbækken har
Søgneelven paa den 22 km. lange elvestrækning ned til havet intet
større samlet fald, men kun større og mindre stryk. Af disse
mærkes særlig den saakaldte Søgnefoss, som ligger 3 km. ovenfor
9 — Lister og Mandals amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
