Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
LISTE II OG MANDALS AMT.
overflade. Flere af disse vande er nævnte ovenfor under
beskrivelsen af elvene.
Nogle af de storste indsjoer skal her omtales.
Lundevain, der omgives af Bakke og Nes herreder i Lister
og Mandals amt og af Lund herred i Stavanger amt, er den
storste indsjø, idet den udgjør 23.S km.8; den er 21 km. lang og
ligger 45 m. o. h. Udlobet er forholdsvis trangt, hvorfor
forandringerne i vandstanden er store, 6 til 7 ni , saa at hoiden
over havet varierer mellem 44 og 51 m.
Hele vandets vestside og nordligste (lel tilhører Stavanger
amt. Jernbanen mellem Flekkefjord og Egersund gaar langs
vandets østside omtrent fra midt paa vandet, og der er bro over
Sira nær vandet ikke langt fra gaarden Sirenes.
Lundevatn befares regelmæssig med dampskib.
Efter H. Huitfeldt-Kaas gaar dybden i Lundevatn ned til 315 ni.
vest for Rægevig. Øst for Hangenes er dybden 210 ru«-, mellem
Sirnes og Kalnes 245 m. Vest for Flikeid er 300 m. uden bund.
Jessen skriver i forrige aarhundrede om Lundevatn:
Lundevandet lægger aldrig is paa sig, uden det maae være et særdeles
aar og en besonderlig kulde.»
Det hænder yderst sjelden at Lundevatn fryser til. Kun
enkelte vintre islægges det. I de sidste halvhundrede aar er det
kun hændt 3 gange.
I 1855 lagdes is i midten af marts, og (len tøede op i
slutten af april.
I 1877 lagdes is i marts og blev liggende til begyndelsen
af mai.
I 1878 var vandet isbelagt i förste halvdel af april, men
isen forsvandt allerede i slutten af maaneden.
Siredalsvatn i Bakke og Siredalen herreder er langt, 27 km., men
smalt i forhold til længden; det udgjør 19.1 km.2 og ligger 51
m. o. h. Der er terrasser med en moræne foran sydenden, hvor
Sira lober ud, og terrasser ved den ovre ende ved Tonstad.
Vandet er meget rent, og der er kun en holme. Siderne er
temmelig steile som regel, østsiden oftest steilere end vestsiden.
Paa begge sider er der tynd furuskog med birk, ogsaa lidt ek.
Ved Kjetona i Ramsli er der gaaet ud et stykke fjeld, der
satte vandet i indsjøen i saa stærk bevægelse, at det tog brygger
i 3/i mils afstand.
Nordenfor Mjaasund, hvor vandet er forholdsvis smalt, paa
Skarvenesodden paa det sted, som kaldes Runefjeldet, er der
omtrent 3 m. over almindelig vandstand indridset runer, som
endnu ikke er læst.
Ligeoverfor Holmen gaar ind en liule Xøkhelleren eller
Kvit-helleren, som for er nævnt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
