Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
LI ST HH OG MANDALS AMT.
Bær, tyttebær, blaabær og andre vilde bær, samles paa
mange steder i amtet og afhændes i byerne. Fra Kristiansand
er i 1899 udført til udlandet 35 747 kg. bær og i 1900 27 422 kg.
Multer samles i nogle af indlandsherrederne, og noget sælges.
Fædrift.
Fædrift. Fædriften er hovednæringsvei saavel i Mandal
som i Lister fogderi. Ved siden af agerbruget og fædriften er
vistnok skogbruget en vigtig næringsvei i dele af Mandal fogderi,
og fiskeri og sjø bruget overhovedet er en vigtig næringsvei i
kystherrederne, men i store dele af amtet er fædriften hovedsagen.
Arealet af engen i amtet, der efter matrikuleringskommissionen
sættes til 150.8 km.2, hvoraf ca. 70.5 km.2 dyrket eng og 80.3 km 2
naturlig eng. Imidlertid er Aaseral kommet til, saa at arealet
af eng kan anslaaes til 153.7 km.2
Arealet kan antages saaledes fordelt paa foderierne:
Dyrket eng. Naturlig eng. Tilsammen
Km.- Kra.3 Km :
Mandal fogderi . . . 45.0 42.4 87.4
Lister fogderi .... 25.5 40.8 (ifi.3
Amtet...... 70 5 83.2 153.7
Det er ovenfor angivet, at i 190O var tilsaaet med græsfrø
4 458 maal, hvoraf 3 508 maal i Mandal fogderi og 800 maal i
Lister fogderi, resten i byerne Dette areal var i tiaaret 1891 1900
steget med ca. 800 maal i amtet.
Om engens behandling skriver Lindequist i 1857: Man bruger
intet ordnet sædskifte og saar sjelden græsfrø, og om det sidste
en enkelt gang sker, saaes blot timotheifrø, uden at det blandes
med andre passende græs- og kløverarter. Det sædvanlige er, at
man saar korn 3 ä 4 aar i rad, indtil ageren begynder at blive
overfyldt med ugræs, hvorefter den udlægges for at græsbinde
sig selv. Som en følge heraf kommer der det første aar efter
udlægningen ganske lidet eller intet græs, men derimod kun, eller
for det meste, ugræs, nemlig: tronske (ranunculus arvensis), kvæke
(triticum repens), ræverumpe (equisetum arvense), lusegræs fspergula
arvensis), stedmorsblomst (viola trieolor), syre (rimex aeetosella)
o. s. v.
Naar timothei saaes i de med disse ugræs overfyldte agre,
bliver den for det meste kvalt af samme og kan ikke under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
