Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
I.ISTER OC. MANDALS AMT.
naar de her kan finde nogenlunde tilstrækkelig næring i
udmarkerne og paa heierne, hvor havnefæet i løbet af sommeren
søger sin næring; karrigt og i regelen i ringe mængde er de
græsdækkede strækninger forhaanden.
I de nævnte herreder, livor de har fjeldbeiter og fjeldslaatter,
Aaseral, Siredalen og dele af de andre for nævnte herreder, reiser
saagodtsom hele gaardens befolkning i nogle uger hvert aar op i
heierne, og de tager da med sig alle husdyrene, til og med grisen,
og mange gaarde staar saaledes helt tomme. Egentlig sæterdrift,
saa at gaardens kvinder ligger hele sommeren og steller tiisæters,
er der ikke i dette amt, hvor, som nævnt, alle mand ligger
kortere tid i sæteren.
I nogle herreder udnyttes beiterne til sauebeiter, som leies
bort, saaledes som senere under afsnittet om faarene vil blive
nærmere omtalt.
Paa de daarlige havnegange i amtet kan velfodrede kreaturer
ikke finde rigeligt underhold, og disse aftager derfor oftest om
sommeren paa havnegange, hvor tarveligere tilvante dyr
tiltager i huld og afkastning. Vinterfoderet er paa de fleste steder
af den beskaffenhed, at en god fodring af storfæ bliver meget
vanskelig at iværksætte. Hø fra beskyggede og myrlændte
ud-slaatter er i regelen hovedmassen af vinterfoderet, og dertil
kommer fodersurrogater, saasom lyng, løv, skav o. a. 1. Hvor
saadant foder danner hovedmassen, kan der, selv om der er et
omhyggeligt tilsyn, ikke ventes stort udbytte i melk eller tilvækst.
Der maatte anvendes kraftfoder, naar saadant foder skulde
bringes til en foderværdi svarende til godt hø; men dette finder
de fleste ikke lønnende. Brugen af kraftfoder, især havremel,
klid, lin- og rapskagemel, vinder dog udbredelse blandt
gaard-brugerne.
Husdyrhold samt fjærkræ oy bikuber 3dje december 1900.
Mandal. Lister. Byerne. Amtet. Amtet med byerne.
Heste........ 1 904 1 839 227 3 743 3 970
Storfæ ........ 17 677 18 485 279 36 162 36 441
Faar........ 7 738 21 136 47 28 874 28 921
Gjeter........ 1 382 4 362 5 5 744 5 749
Svin........ 1 351 433 403 1 784 2 187
Hons........ 30 652 41 689 4 799 72 341 77 140
Ænder....... 104 144 68 248 316
Gjæs........ 35 32 67 67 134
Kalkuner...... 10 o 27 15 42
Bikuber....... 1 607 86 41 1 693 1 734
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
