- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
231

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

V.KKSTI.IVKT

231

træder det stive børstesiv (juncus squarrosus), myrklæg (pediciilaris
silvatica) og undertiden den sjeldne malaxis paludosa, en liden
plante, som hører til marihaandfamilien. Paa denne slags
lokaliteter kan man i amtets sydvestlige del ogsaa undertiden træffe en
af vore vakreste og sjeldne søterot-arteT (gentiana pneumonanthe),
hvis store, klokkelignende blomst er mørkeblaa med grønne striber
udvendig.

I skogtjernene gjenflnder vi de samme planter som i
hei-vandene, dog kommer der en del andre arter til, saaledes
nykkjeblom, i Siredal kaldt nykkjeblokka (nymphæa alba) og de gule
vandliljer, nykkjegull (nuphar luteum), hvis blade og blomster
svømmer paa vandoverfladen. Desuden vokser her begge arter
aaborr-gras (isoetes lacustris og echitiospora), den bitte lille l i torella lacustris,
som horer til kjæmpefamilen, hestehale (hippuris rulgaris), prikle
eller vandstjerne (callitri.che) o. fl.

Ved tjernbredderne er der ofte en krans af sumpplanter, som
elresnelden (equisetum ßuviatile), der ser ud som en tynd, trind og
nøgen stilk, det høie statelige græs tagrør (phragmites communis)
med den svære dusk af blomsteraks i toppen og mannagræsset
(glycerin fluitans). Endvidere staar her de høie star, carex ampullacea
og vesicaria og låve stararter indimellem, som carex filiformis,
stellulata, limosa o. fl., samt myrull (eriophorum vaginatum,
angusti-folium og, i omegnen af Kristiansand, eirophorum gracile); desuden
findes gulddusk (naumburgia thyrsiflora) med de hængende fine, gule
blomsterklaser og vandgro (alisma plantago), flere siv etc. Netop
ved saadanne vandbredder er det ogsaa, at den for nævnte
cla-dium niariscus er fundet ved Kristiansand.

I den sydostlige del af amtet er eken skogdannende. Baade
sommereken (quercus pedunculata) og vintereken (quercus sessilißora)
lindes her; den sidste er dog indskrænket til kystegnene og har
ringe udbredelse, sammenlignet med sommereken.

Paa grund af den stærke skygge, som ekens tætte løvværk
kaster, er bundvegetationen i ekeskogene fattig om sommeren.
Om vaaren derimod kan der, for knopperne er udsprunget, trives
ikke saa faa vaarplanter i ly af ekeskogen; da kan bunden paa
sine steder være dækket af et broget blomstertæppe af kvitsymra
eller hvidveis (anemone nemorosa), blaa violer og ialfald i de østlige
dele af amtet af blaaveis (anemone hepatica) med flere andre.

Af større botanisk interesse end ekeskogene er de stærkt
blandede ekekrat, som findes paa strandklipperne eller i urer og
lier i amtet. De træer, som paa disse lokaliteter vokser sammen
med eken, er foruden furu og birk især asp, rogn, ener, hassel
og paa særlig gunstige steder ogsaa ask, løn, lind, apall, heg,
slaape, asall og hvidtorn.

Aspen (populus tremula) findes hyppig spredt iblandt furu-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free