Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18t» LISTER OG MANDALS AMT.
Sjelden er den paa fugtige klipper paa øerne voksende lille
niosagtige bregne med meget tynde, næsten hindeagtige blade,
hymenophgllum Wilsoni, der ogsaa er fundet i et par af
kyst-herrederne i amtet.
Et mindre antal planter er i amtet kun iagttaget paa øerne.
Hid horer flueblomsten (oplirys myoäes) med sortrøde blomster, som
man med lidt fantasi kan opfatte som fluer, der kryber opover
stængelen, samt en art mai guld, (chrysosplenium oppositifolium), og en
i landet meget sjelden lærkespore (eorydalis claviculata), der begge
er vaarplanter, den vellugtende spansk kjørvel (myrrhis odorata), en
meterhøi skjermplante, og skogfladbelgen (lathyrus silvestris).
Et større antal af de planter, som ledsager kristtornen, er
ogsaa udbredt paa øerne, især i lovkrattene.
Ugræsplanter og andre red kulturen indførte planter. Paa agre,
enge, ved byerne og paa veikanterne er der ved kulturen
indkommet en del planter, som neppe oprindelig har hørt
amtet til.
Ugræsplanterne i agrene skal i den senere tid have aftaget
betydelig i antal, siden man er begyndt at rense saakornet mere
omhyggelig.
Almindelige ugræs i amtet er arter, som akersenep (sinapis
arvensis), akerkaal (brassica campestris), linbendel (spergula arvensis),
stedmorsblomst (viola arvensis), jordrøg (fumaria officinalis) og i den
vestlige del en nær slægtning af denne, fumaria muralis, videre
hvasdaa og guldaa (galeopsis tetrahit og versicolor), skedeknæ-arter
(polygonum) og melder (chenopodium), tistel-arter o. fl.
Nogle arter, som nu er forholdsvis sjeldne, har før havt
større udbredelse i amtet, saaledes f. eks. den gule præstkrage
(chrysanthemum segetum), de vakre planter: den blaa kornblomst
(centaurea cyanus) og den rode klinte (agrostemma githago); desuden
den dyrkede lin (linum usitatissimum), akerræddik (raphanus
rap/iani-strum), enkelte græsarter o. fl.
Det giftige ugræs svimling, skjerak (lolium temulentum) findes
ogsaa hist og her i amtet. Dette græs omtales af Peder Clausson,
som skriver: «Mand kand oc æde sig drucken aff Grød som er
gjort af de Gryn, der samme Ukrud (o: svimling) er udi.»
Naar der har været svimling i maltet, siger Peder Claussøn
paa det ovenfor citerede sted «da blifuer det Oel saa Hof nit
sterckt, oc betager Menniskens Hierne saa, at om nogen dricker
en Potte deraff, da kand hand huerckeu staa eller gaa».
En giftig snyltesop paa korn, meldrøie eller mjølauke (cl ar
i-ceps purpurea) synes at være almindeligere baade paa rug og byg
i de sydvestlige dele af landet end ellers. Den har foraarsaget
forgiftning i Lyngdal, LTndal og i Hornnes i Setesdalen. I 1883
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
