Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
I.ISTER OC. MANDALS AMT.
I Søgne er i de indre dele af herredet fjeldene og de
uopdyrkede dele næsten overalt bevoksede med taalelig vækster
lig skog.
Nedslagsdistriktet udgjør 291 km.2, hvoraf skog 183 km.2
eller 63 pct.
Antallet af indbyggere inden nedslagsdistriktet udgjør
omtrent 3 000, hvad der med et aarligt forbrug pr. individ af 3 m.Ä
giver et samlet forbrug af 9 000 m.3
Her er flødet i 1886—90 gjennemsnitlig aarlig 2022 tylvter,
der er beregnet til 5 600 m.3
Den samlede hugst udgjorde:
Pr. km.2 Kubikfod
■skog pr. maal.
Til flødning . . . . 5 600 m.3 = 31 m.3 = 1.0
» forbrug .... 9 000 » = 49 » = 1.5
Samlet hugst . . . 14 600 m.3 = 80 m.3 - 2.5
I 1881—85 flødedes gjennemsnitlig aarlig ca. 5 547 tj’lvter,
som kan beregnes til 15 300 m.", hvad der for gjennemsnittet i
hine aar giver 132 m.3 pr. kiil.2 skog eller 4.1 kubikfod pr. maal.
I Søgneelven er sluppet i aarene 1891—95, hugget
hovedsagelig i Søgne og Øvrebø herreder tilsammen 14 250 tylvter
eller gjennemsnitlig aarlig 2 850 tylvter, hvoraf angivelig
halvdelen props og minelast.
Tylvter.
I Søgneelven er sluppet i 1896-—1900 i hovedvasdraget
i Øvrebø, Hægeland og Finsland................6 360
Bielv : Hægelandselven i Øvrebø..................2 494
Søgneelven i Finsland, Øvrebø og Søgne............22 478
Søgneelven tilsammen............31 332
Dimensionerne er sædvanlig 12 fod 8Vs tomme til 12 fod
4Vs tomme. Omtrent halvparten af tømmeret er minetommer,
props og dansk last.
Der er bom ved Birkenes og Lindland i Holme.
I Maridalsélven er fællesflodning, og desuden er der
fælles-flødning i Hoieelven.
Mandalselven har sine tilløb fra Hornnes, Bygland og Valle
i Setesdalen fogderi og fra Øvrebø, Hægeland, Halsaa og
Hart-mark, Søndre Undal, Øislebo, Laudal, Bjelland, Grindum,
Finsland og Aaseral i Mandal fogderi samt noget fra Hægebostad
og Fjotland i Lister fogderi.
Gammel granit, meu ogsaa noget gneis er de raadende
bergarter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
