- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
267

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG.

Nedslagsdistriktet udgjør 1 927 kin.-’, hvoraf skog 205 km.2
eller 11 pct.

Antallet af indbyggere kan anslaaes til 4 500, hvad der
med et gjennemsnitligt forbrug af 2.5 m.3 pr. individ giver
11 300 m.s

Der er ingen nævneværdig flodning, saa at hugsten bliver:

Pr. km.3 Kubikfod

skog pr. maal.

Til forbrug . . 11 300 m.3 = 55 ni.8 1.8

Myrer. I de skogløse kystherreder er myrerne med
brænd-torv en stor herlighed, og paa det flade Listerland, som mangler
skog, er torv almindelig benyttet som brændsel ved siden af
stenkul og baghun.

Den største myr i Vanse er Hellemyren, som er 2 700 maal
stor, og dernæst er der andre temmelig store myrer, som Tjør
ve-myr en, 185 maal stor, flere myrer omkring Vanse kirke og
Mabery-eller Oremyren, hvis størrelse er 147 maal. Disse myrer er
omtalt under Vanse herred.

I flere af de andre herreder er der ogsaa let adgang til
brændtorv, saaledes paa Hittero, i Spind og Herred.

Naar man kommer længer oji i dalene, aftager brugen af
brændtorv.

I Nes herred bruges kun lidt brændtorv og ligesaa i Gyland
og Bakke.

I Siredalen bruges kun lidt torv, men der er brændtorv.

1 Liknes og Fede er der let adgang til brændtorv, og der
bruges meget torv, og ligesaa i Fjotland.

I Lyngdal ligger den 250 maal store Kvaviymyr, og baade i
Lyngdal og Hægebostad er der tilgang paa torv.

I Spangereid og i Undalen bruges torv som brændsel.

1 Mandalsdalen er der vistnok torv, saaledes baade i Laudal,
Finsland og Aaseral. I de ytre herreder i Mandal fogderi,
Randøsund, Tveid, Sogne, Halsaa og Hartmark, er tilgangen paa
torv ikke saa rigelig som i de ytre herreder i Lister fogderi.

Op gjennem Ottras dalføre er der torvmyr med let adgang
til brændtorv i flere herreder, saaledes i Øvrebø og Hægeland.
men da der i disse herreder er tilgang paa skog, er brugen
af torv som brændsel kun liden.

Paa mange steder i myrerne finder man rødder og stammer
af træer, som viser, at skogen tidligere har havt større
udbredelse.

I den nu nøgne Hellemyr paa Listerlandet er der levninger
baade af birk og or, furu og ek, og ligesaa er fundet aspestammer
og hasselnødder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free