- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
270

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 70

I, I ST KR OC. MANDALS AMT

Af bjørnen (ursus arrtosj fældes der endnu et par stykker i
feniaaret i amtet, men tallene viser, hvorledes den aftager.

Medens der i feniaaret 1846—1850 fældedes 19 bjørne,
saa er antallet i 18(56- 1870 sunket til 8, i 1891 -1895 til 3
og i det sidste femaar til 2.

Bjørnen har vistnok været meget talrig i disse egne i ældre
tid. Peder Claussøn beretter om bjørnen i 1599:

«Veidemend haffner i gammell Dauge drebt Biørnen med
Boffuer, men offteste med Hand-vaaben oc var der udj Nedenes
Lehn hen-ved 40 Aar forleden en Mand som drebte 15 Biorue
een Vinter med en Staalboe, men den sextende Biørn kaste
Manden ud for it høyt Field, der fait hand i smaa Stocher.

Peder Claussøn beretter videre, at hvis nogen selvvillig giver ■
sig i kamp med bjørnen og derved mister sit liv, da skal han
ikke begraves paa kirkegaarden, hvilket viser, at kampen med
bjørnen ansaaes for meget farlig.

«Doeg,» fortsætter Peder Claussøn, «leffuer lier mange hundret
Meud i Riget som alleene haffner drebt somme .’i eller 4 oc
somme lo eller fliere Biørne, oc mange haffner verret med andre
att drebe 10 eller femtan, 30 Biørne eller fiiere, oc de duelige
Biørnemend som vide at Biørnen iche schulle undgaae demb,
bruge endnu saadanne Verier oc Biørne-spiud till hannom, oc
gaar stundum vell alleene till hannom oc vinder hannom oft’uer.

Doeg effterdj at nu paa 40 Aars Tijd ere lange Køer eller
Bøsser bleffuen mogett brugelig her i Landet, daa ere oc mange
Biørne dermed bleffuen nederlagt oc bleffuen quest endoeg det
ehr lidet till Gaffns.

Anno 1576 giech Biørn omkring i et Kierehe-sougen lier i
Listelen, her udj 3 Aar oc giorde stuor Schade paa Faar oc naar
mand lugte Faaren i Huus, daa brød hand igiennom Thaget oc
toeg huilcket Faar hannom behagede oc giech hen med. Der
som de vaagede oc toge Vare paa hannom, der komb hand iche
den Natt, oc begyndte hand saaledis at slagte strax epter S : Hans
Dagh Midsommer oc holt det saa indtill Helgemisse oc regierede
saa i 3 Aar oc drebte nogen hundrede Faar, men det fierde Aar
bleft’ hand schutt. Ligesaa schier indnu oft’te at Biørnen gaar
omkring i itt Sougen eller Bygdelang, oc giør stuor Schade, oc
er nu Biørnen niiere schadelig ind i gammell Tijd saa end hand
var for 30 Aar siden.»

Bjørnen synes efter dette at have været i aftagende allerede
i slutningen af det 16de aarhundrede. Men endnu i 1830—40
har der ikke været saa faa bjørne i amtet.

Keilhau beretter fra siii reise i 1839 om fækarerne ved
Sveinskvævhelleren, en klippeblok ti—8 alen hoi med en liden hule
under, at de ikke altid kan afværge bjørnens angreb paa hjorderne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free