Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
275
forbi den dag, ja vel og, skjont mere sjelden, dagen tilforn, og
da opholder den sig ikke hverken paa land eller vand, medmindre
en overordentlig modvind tvinger den til at hvile nogle timer
paa sjøen, men ikke for at søge næring.
Naar den saaledes har begyndt sin flugt, som sker de første
dage i smaa flokke af 20 til 50 stykker, fortfarer den med større
flokke fra 100 til 400 a 700 stykker omtrent i 10 å 12 dage,
som sammenlagt udgjør en stor mængde, da en dag tidt foreviser
sig 20 til 100 flokke.
I denne tid passer skytterne paa med baade at ligge i gauleus
farvand, som er 3 bøsseskud til Vs fjerdingvei fra landet, og
da er de forsynede med de største bøsser, store hagl eller smaa
kugler, for at kunne skyde efter anseende hundrede skridt og
derover, og omendskjønt man heldelig kan komme flokken nærmere,
falder sjelden mange ved et skud.
Gaulen er paa denne tid næsten uden forskjel ualmindelig
fed, endog i høiere grad end fældede tamme gjæs, dog har hunnen
herudi et lidet fortrin; den er efter de flestes smag meget
behagelig at spise især til steg, uden den mindste modbydelse af
hav- eller fiskesmag.»
Synderlig økonomisk udbytte giver neppe jagten paa gaulen.
Omendskjønt et lykkeligt aar for det hele Lister land kan
frembringe et bytte af 50 stykker,» siger Hohn, «saa har vel ligesaa
mange personer anvendt gauletiden med stort besvær og
natte-vaagen, samt usparsom anvendelse af krudt og hagl, saa dette
skytteri bruges mere til bravour end fordel, skjønt denne ogsaa
ved leilighed falder i nogles lod; thi bønderne undser sig selv
ved at fortære denne lækkerhed, men tage penge for sin part.»
Maaske har der i ældre tid været fuglevær paa Lister. I
beskrivelse af amtet af foged Tostrup fra aaret 1743 heder det:
Udenfor Listerlandet ligger 2 holmer, den ene tæt ved landet
paa den sydvestre side, kaldet Brekneholmen, hvorpaa yngler en
stor del sjøfugle af maager og andre ; men ederfugle, hvoraf en
temmelig mængde der tilforn har tilholdt, er paa en mærkelig
maade aftagne og bortflygtede, omendskjont de efter forordning
nu har særdeles fred baade for skyden og røveri.
Paa den anden holme, kaldet Bonnen, liggende paa den søndre
side af landet, og er temmelig stor, nær Vi mil i omkreds, mer
anselig og jordrig end den foiste. Der yngler og endel sjøfugl
af maager, ænder, gjæs, snepper etc.
Pattedyr. Paa amtets lavlande lever, helst dog i nærheden
af vand, flere flaggermusarter, som den nordiske flaggermus
(vesper-tilio horealis), den langørede flaggermus (vespertilio auritus) og
vand-flaggermusen (vespertilio daubentonii).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
