- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
281

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OG JAGT.

281

Bastardnatfergalen (hypolais irterina), som er kjendt for sin
eiendommelige og kunstige sang, er en flygtig besøger, som kun
opholder sig en kort tid i amtet fra slutten af mai til slutten af august.

Den sorte og hvide fluesnapper (muscicapa atricapillaj og
den graa fluesnapper (muscicapa grisola) er begge almindelige og
sees ogsaa af og til i haverne. De ankommer fra trækket i
mai, den første tidligst. Sit navn har de faaet deraf, at de
snapper insekter i flugten.

Den lille livlige gjærdesmut (trogtodgtes parvidus) eller
tommeliten. ogsaa kaldet narepist. hagasmutta, steinsmalt, er ikke sjelden at
se hverken sommer eller vinter. Den holder ofte til i
sten-gjærder, hvor den smutter ind og ud mellem stenene med stor
behændighed.

Af meiserue holder flere til i amtet, som ogsaa ellers i
landet ; kjødmeisen, kjøtmeis, talgukse, talgtita, kjøtspikke, telltit (pants
major) er almindelig og om vinteren l\yppig at se i haverne
ved og i byerne. Denne livlige lille fugl har ord for at være
meget rovgjerrig og skal kunne anfalde og dræbe unge og
syge fugle, hvis hjerne den saa fortærer. Endvidere findes i
amtet den smukt farvede hlaameise (parus (tendens), som bygger
sit rede i hule træer, sumpmeisen, skittit (parus palustris), som
holder til ved sumpe og vande, gjerne i løvskog, topmeisen (parus
cristatus). som bebor naaleskogene; den har en top paa hovedet,
hvoraf navnet. Hist og her, saaledes i naaleskogene i Aaseral,
findes ogsaa den langhalede meise (acredida caudataj.

Trækryberen, natklepp (sitta europæa) er ikke saa sjelden at se
i haverne om høsten, hvor den med stor behændighed klatrer
paa træstammerne og renser disse for insekter.

De tre svale-arter, som ruger i amtet, ankommer fra trækket
først i mai. Lade- eller hussralen (hirundo rustien) er meget livlig.
Den bygger sit rede, som bestaar af jord blandet med græsstraa,
inde i lader, stalde o. s. v. Tagsvalen (chelidon urbicaj fæster sit
af klæbrig jord byggede rede udenpaa husene under taglisterne.
Den mindste af svalerne, strandsvalen (cotyle riparia) holder til
ved sjøer, ved sandstrande etc.; den graver i sandet i løbet af
faa dage 2—H fod lange gange og indretter paa bunden af dem
sit rede af græsrødder og fjær.

Linerlen, erla, igda (motacilla alba) ankommer allerede i
begyndelsen af april.

En karakteristisk fugl for kystegnene er skjærpipierken (anthus
obscwus), som ankommer fra trækket i de første dage af april
og forlader amtet igjen i lobet af oktober. En del af dem
overvintrer ogsaa her. Deres slægtning, engpiplerken (anthus
pratensis), som ruger paa amtets fjelde, sees paa lavlandene langs
kysten høst og vaar under trækket.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free