Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
2 9.’5
gede dragt og sit stærke skrig, og strandrylen (ægialitis hiaticulaj.
Begge er tidlige trækfugle, som ankommer allerede i begyndelsen
af marts.
Desuden forekommer kviketjelcl, graatjeld, stelk eller den
rod-benede strandsnipe (totanus calidris), som især ruger paa de flade
strande, og ligeledes hegren, heiren (ardea cincrea); denne sky og
forsigtige fugl nærer sig for en stor del af fisk og kaldes derfor
ogsaa flskelieiren. Sit rede bygger den dels i træer, dels i
klippevægge ved kysten. Om heiren skriver Bahr bl. a.: Naar den
fisker, staar den næsten altid stille i vandet og har dog fisk nok
omkring sig. Fiskerne mener derfor, at heirens ben har en for
fiskene behagelig lugt eller glands, som lokker dem frem, hvilket
dog er lidet sandsynligt. Her (o: i Stavanger) taler man ogsaa
om at smøre agnet med heirefedt for at hidlokke fiskene. Den
har ogsaa den besynderlige vane at dyppe alt, hvad den æder,
i vandet.»
Ogsaa spoverne ruger almindelig paa sumpige lyngmarker i
amtet, storspoven, spue, spoe (numenius arquataj gjerne lige i
havkanten, smaaspoven (numenius phoeopus) derimod længere inde i
landet.
I det eiendommelige og brogede fugleliv, der, som allerede
nævnt, under træktiderne udfolder sig paa det flade Listerland,
spiller vadefugle, sammen med svømmefugle, en meget
fremtrædende rolle og bidrager i høi grad til at give egnen sit præg.
Af disse arktiske vadere skal nævnes endel, som sandløberen
(calidris arenaria), langncébben (limosa lapponica), strandviber
(tringa-arter) og strandbrokfuglen (squatarola helvetica). Disse arter, som
ruger i vort lands nordligste egne eller endnu længere nord,
findes i store skarer paa Listerlandet især under hosttrækket.
Ogsaa om sommeren er der arktiske vadefugle i disse
sydlige trakter, men da er det kun unge individer, som endnu ikke
har naaet forplantningsalderen; saasnart de er
forplantningsdygtige, folger de med de ældre individer til de steder, hvor arten
har sine rugepladse.
Til de vadere, som besøger amtets lavlande under trækket,
hører ogsaa rugden og bekkasinerne. De sidste har siue fornemste
rugepladse paa fjeldene og udfører her sit bekjendte parringsspil.
Mækregauken eller enkeltbekkasinen (gallinago gallinago) flyver saa
høit, at det er vanskeligt at faa øie paa den, og frembringer under
flugten den eiendommelige lyd, som saa skuffende minder om en
gjets brægen. Dobbeltbekkasinen (gallinago major) opforer sit
karakteristiske spil mellem vidjerne og tuerne; den er ikke saa
god flyver som den foregaaende. Begge disse arter kan ogsaa
ruge paa avlandene i amtet.
Boltiten eller pomerans/uglen (eudromias morinellus) søger ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
