Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
2 9.’5
Under trækket drager fuglene ingenlunde regelløst gjennem
hvilkensomhelst egn, og de følger ikke et og samme himmelstrøg
under hele reisen. De flyver tvertimod langsmed bestemte veie,
som i de forskjelligste bugtninger fører til vinterstationerne i
syden. Gjennem de egne, der ligger mellem og paa siden af
disse veie, trækker fuglene i regelen slet ikke.
De veie, som trækfuglene følger, er talrige og mange af dem
yderst komplicerede. Maaske er der ikke to arter, som følger
nøiagtig samme flugtretning. Alle synes at følge en rute, som
erfaring har vist er bedst for deres behov, eller som flytningens
forskjellige hændelser og krav har tvunget dem til at lære.
Ruterne er filtret ind i hverandre, og det hænder, at de
skjærer hverandre i rette vinkler; veiene forandrer retning uden
nogen tilsyneladende aarsag. Hvis det var muligt at se det hele
omraade i fugleperspektiv i de maaneder høst og vaar, da trækket
finder sted, og at iagttage de forskjellige arter paa veien, hver
følgende sin specielle rute, saa vilde hele trækket give indtryk
af at være i den vildeste forvirring.
Man vilde se fugle flyve i alle retninger, krydse hverandres
vei eller flyve efter hverandre paa en vis strækning, saa igjen
skilles, passere hverandre i modsatte strømme, eller samle sig
paa enkelte steder, for igjen at skilles straks efter modet,
flyvende i alle kompasstreger, og dog alle i god orden følgende den
specielle vei, som forer til det ønskede maal.
1 det hele og store kan man sige, at flertallet af den
nordlige halvkugles trækfugle besøger nordlige egne om vaaren og
sydlige egne om høsten; der er en stor dobbeltudvandring fra
nord til syd og fra syd til nord hvert aar.
De store trækveie staar i nøie sammenhæng med
beskaffenheden af jordens overflade, enten de gaar over land eller over hav.
Nogle veie fører over hav, andre langs kysterne eller efter
floderne og dalene.
Hav veiene folges i særdeleshed af sj øf ugle, medens landfugle
i regelen ikke pleier i nogen del af verden at flyve over sjøen
længere end 700 km., medmindre der forekommer øer paa veien,
hvor de kan hvile ud, om det behøves.
Hvor øer ligger spredt i havet mellem landene eller
forekommer langs kysterne, der foregaar trækket regelmæssig og i
stor udstrækning, og det er ved hjælp af øer, at have af saa
stort omfang som f. eks. havet mellem Japan, de malaiske øer
og Australien kan passeres.
Af denne grund er flytning over store verdenshave ukjendt
blandt laudfuglene, medens den er saa udbredt blandt sjøfuglene.
Stenskvetten (saxicola ønanthe) f. eks. kan paa denne maade
drage fra Nordgrønland eller Spidsbergen til ækvator uden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
