Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT
linje, som strækker sig næsten uden afbrydelse fra Nordkap til
det gode liaabs forbjerg i Sydafrika, en afstand, som kan
anslaaes til ca. 18 000 km.
Saa er det den vestatlantiske k3-stlinje, der strækker sig
uden nogensomhelst afbrydelse fra Grinnel land og Grønland ned
til Kap Horn i Patagonien, en strækning paa omtrent 25 000 km.
Videre er det den østlige stillehavslinje, der gaar uafbrudt
fra Point Barrow i Alaska til Kap Horn, en strækning, der kan
anslaaes til henimod 22 000 km.
Dernæst er det den vestlige stillehavslinje, som har de fleste
afbrydelser af alle, og som gaar fra Kap Serdze i det nordøstlige
Sibirien til Tasmania og kan anslaaes til ca. 18 000 km.
Fremdeles er det det indiske havs vestlige kystlinje, der
strækker sig fra Suez til det gode haabs forbjerg, en afstand paa
omtrent 11 000 km.
Endelig er det det indiske havs østlige kystlinje, der gaar
fra det inderste af den persiske bugt til Tasmania, en strækning
paa omtrent 18 000 km.
Det vil sees, at fugle, som flj-ver langs kystlinjerne, praktisk
talt kan følge en vei, der gaar uden afbrydelse fra den ene
halvkugle til den anden, og som er lang nok til at indbefatte
grændserne for alle trækfuglenes flytninger, undtagen de faa, som gaar
allerlængst.
Fuglene folger imidlertid ikke under sin Hugt alle bugter i
kysterne, da dette vilde forlænge reisen ganske overordentlig.
Det er en temmelig almindelig regel under trækket, at alle bugter,
hvor neset paa den anden side er synligt, undgaaes af de arter,
som flyver bedst; kun de smaleste bugter passeres af fugle, som
flyver mindre godt, og kun de svageste flyvere folger kystens
bugtninger.
At flugten i stor udstrækning gaar fra nes til nes, lader sig
bevise ved det store antal fugle, som flyver over forlandene, i
sammenligning med de faa, som sees i de dybe bugter langs
kysterne.
Daarligt veir bringer fuglene til at holde sig tæt til
kystlinjen og bevirker saaledes forandringer i den direkte kurs.
Trækket fra det østlige Amerikas kyster synes at gaa fra
Florida til Vestindien istedetfor at følge kysterne af den
mexikanske golf til Sydamerika.
Mærkværdigt er det, at visse fugle pludselig forandrer sin
kurs, idet de forlader kysten og sætter over havet.
Der er udkastet den tanke, at disse fugle følger
forhenværende kystlinjer, som nu ligger under havfladen.
Der siges f. eks., at fuglene følger en gammel kystlinje,
som engang strakte sig fra Spurn Point i Yorkshire til Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
