Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2!»H
LISTER ()(’. MANDALS AMT
De af Palmen undersøgte arter folger i regelen faa og bestemte
trækveie, der ikke staar i forbindelse med hinanden underveis.
Han drager deraf den direkte slutning, at de enkelte individer
om vaaren vender tilbage samme vei, som de fulgte den
foregaaende host, og at de saaledes kommer igjen til de samme
ruge-pladse, som de forlod. At dette gjælder de heromhandlede arter,
maa fremhæves af den grund, at der om enkelte andre arter
af fugle er udtalt en modsat anskuelse.
De paa kontinentet rugende sump-trækfugle og land-trækfugle
har mere forgrenede trækveie, eller de følger bredere bælter, hvis
udløbere for det meste staar i forbindelse med hinanden. De enkelte
individer kan saaledes flyve i forskjellige retniuger indenfor sin
banes grændser, og de kan uden vanskelighed forlade en
hovedvei og fortsætte sin flugt ad en anden; som følge heraf kan de
ogsaa følge forskjellige veie høst og vaar og saaledes let komme
til andre rugepladse. Men at ogsaa disse arters individer følger
bestemte trækveie, sees deraf, at de enkelte individer i regelen
gjenfinder sit hjem og sin gamle rede, saaledes som ornithologer
med den største praktiske erfaring har paavist. Dette saavelsom
den bestemte tid for trækket, og at fuglene ogsaa af disse arter
flokker sig for at trække, kan neppe forklares uden ved antagelsen
af faste trækveie.
De virkelige havfugle, som albatrosser, og landfugle, som
svalerne, der lever uden direkte forbindelse med havet, er mindre
end alle andre fugle under trækket bundet til bestemte
geografiske steder og kan saaledes i størst udstrækning bevæge sig
indenfor sit omraade1.
De andre grupper af fugle drager dels langs afgrændsede
trækveie, dels langs talrigere, bredere og mere forgrenede ruter.
Men der er ikke skarpe grændser mellem disse arter af træk
fugle. Oceantrækfuglene kommer undertiden til kysterne, og
kystfuglene til indlaudshavene, ja endogsaa ind i landet; havkystens
trækfugle bliver mange steder lokket ind over landet af floderne,
og flodtrækfuglene følger undertiden sumpe og myrer, hvis beboere
igjen kan drage over sletter med lidet vand. Omvendt trækker
ogsaa landfugle enkelte steder langsmed elveleierne eller kysterne,
og ofte er de endog nødt til for kortere. strækninger at flyve
over havet.
Krybdyr. Firfislen (lacerta vivi para) er almindelig udbredt
i amtet; den synes at foretrække steder, hvor der er løvskog; dog
1 Den fugl, som er seet nordligst paa kloden, er havhesten, ogsaa kaldet
havfolen, stormfuglen (procellarin glac-ialis) iagttaget fra «Fram 3 paa 85° 5’
n. br.. 79° O’ o. f. <ir. den 14de september 1895 (Collett and Nansen, An Account
of tlie Birds. The Norwegian North Polar-Expedition .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
