- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
321

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKEKIER.

321

1882 ......... 8 900 kg.

1883 ......... 12 792 »

I 1884 fiskedes 2 210 kg. og i 1902 777 kg.

Fedeelven (Gylandselven) er et ubetydeligt vasdrag, der har
en længde af 26 km. og et nedslagsdistrikt af 210 km2. Fangsten
var i 1880 opgivet til ca, kr. 400.00 og for 1883 til ca. kr.
1 000.00. Elven kan kun passeres af laksen i en strækning af
ca. 3 km., og den har kun tarvelige naturlige betingelser for
laksens trivsel, idet dens nederste tredjedel er altfor sagteflydende
og resten for størstedelen for strid. Den er derhos forurenset af
sagflis, og laksens gang besværliggjøres ved en brugsdam i
omtrent 1 km.s afstand fra sjøen.

Sira er, som omtalt, et ret anseligt vasdrag, der i sit nedre
lob danner grændsen mellem Lister og Mandals og Stavanger
amter. Dens længde er 145 km. og nedslagsdistriktet 1 870 km.2
Foruden mange mindre vande gjennemløber elven to større,
nemlig Siredalsvatn og Lundevatn, der har en længde af henholdsvis
27 og 22 km. Det sidstnævnte ligger med sin nederste ende
kun et par kilometer fra sjøen, men skilles fra denne bl. a. ved
to fosser, Rjukanfossen og Laagsfossen, der har en faldhoide af
henholdsvis omtrent 27 og 8.5 m. Ingen af disse er af naturen
passabel for laksen, som derfor tidligere blot kunde gaa op til
foden af Laagsfossen, som kun er nogle faa hundrede meter
fjernet fra sjøen. Da de for laksen tilgjængelige gydepladse var
indskrænkede og elvens produktion af laks kun ringe, har der
aldrig været nogen stor laksestamme i elven eller fjorden, hvori
den udmunder. Ved de nævnte fosser blev der anlagt
laksetrapper, hvorved laksen skulde sættes istand til at stige op i
vasdraget idetmindste i en strækning af 80 km., heri medregnet
de to ovenfor nævnte store og et par mindre vande. De
elvestrækninger, der saaledes aabnedes, indeholder udstrakte og tildels
meget gode gydepladse. Man mente, at elvens produktion af
laks vilde faa et overmaade stort opsving.

I aaret 1880 udfortes arbeiderne med laksetrapper i Aaen
Sire af et aktieselskab, «Aaensires laksefiskeri».

Laagsfossen omgaaes ved hjælp af en omtrent 345 m. lang
gravet, eller for en ringe del mineret rende af betydelige
dimensioner og svagt fald samt uden indredning. Ved Rjukanfossen
er derimod for den væsentligste del anvendt en af træ bygget
laksetrappe, der ved den anvendte indredning (E. A. Bracketts
system’) har kunnet gives en stigning af dels l paa 7, dels
l paa 8. Kun det øverste parti er sprængt i fjeld; der er
anbragt en række selvregulerende damme, der vil sætte laksen
istand til at passere trappens indtagsluge under meget forskjellige

’il — Lister og Mandals amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free