Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
MSTEK OG MANDALS AMI’
Tønder, Kar og store Binger; men da de ikke havde fornødne
Tønder, vidste ei heller ret at virke Silden, tabte mange ved
dette Fiskeri. Nogle kogte Tran af Silden. Siden har den og
hvert Aar viist sig; men ikke i Mængde. Samme Aar blev
udskibet fra Flekkefjord til Danmark og fremmede Steder 5 366
Tønder Sild. 1760 ligeledes 6 872 Tønder, foruden hvad som i
Landet blev fortæret, der ikke er af liden Betydenhed, da Bonden
med megen Begjærlighed kjøber samme.
Kristiansands borgere anlagde i anledning af dette fiskeri
et pakhus og saltehus i Flekkefjord, saa at det kan antages, at
det nævnte fiskeri ogsaa foregik paa den kant, men samme aar,
1761, blev silden borte.
I aaret 1759 var en mængde hollandske sommerfartoier, der
havde drevet fangst under Shetland, indkommet til Farsund,
hvorfra de af frygt for engelske krydsere ikke atter turde løbe
ud. Af disse fartoiers mandskab engagerede grosserer Jochum
Lund endel fiskere, der overtog ledelsen af en af ham
udrustet fiskerfiaade, der gik til Shetland for at fiske og nedlægge
sild paa flamsk vis.
Ved reskript af 29de august 1798 tilstodes de hollandske
fiskere adskillige friheder for at knytte dem til landet. Senere
indskjød regjeringen en kapital i bedriften, og et saakaldt fiskeri
institut, hvor norske fiskere oplærtes, oprettedes i Farsund 1804.
Dettes virksomhed stansede imidlertid ved krigens udbrud 1807,
i hvilket aar ogsaa den ledende mand, grosserer Lund, døde.
I 1826 kom vaarsilden igjen og satte i uhyre stimer ind i
den saakaldte Listerfjord, havgabet mellem Lister, Hitterø og
Sogndalslandet. Flere aar forud havde silden vist sig ved kysten
om Egersund, idet den stadig drog sig sydover langs landet mod
Sogndal. Allerede 1826 blev et betydeligere kvantum opfisket, og
det paafolgende aar var det et stort fiske. Almindelig viste
silden sig omkring den 15de februar og blev staaende til hen i
marts, hvorimod fiskeriet ved Egersund allerede begyndte i midten
af januar. Fisketiden var kort, men silden trængte sig ind i
alle bugter og viker. Almindeligvis fiskedes kun i smaabaade af
to mand med 6—9 garn. Med disse fiskedes undertiden saa
meget sild, at baadene ikke kunde føre den, saa der efter en
nats sætning maatte gjøres to—tre ladninger. Udøer og
smaahavne vrimlede af mennesker i travl beskjæftigelse, og den nøgne
ode kyst var med et forvandlet.
Lidet eller intet blev foretaget til fiskernes bekvemmeligheder,
og i den haardeste aarstid maatte de af mangel paa husly ofte
tilbringe uatten under aaben himmel eller under sine baade, som
droges paa land og hvælvedes.
Sildindsiget gik indtil 1834 stadig længere sydover langs kysten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
