Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 LISTKIi OG MANDALS AMT.
Efter den britiske regjerings overgreb paa den danske flaade
i 1807 torstede man efter at hevne tabet af de mange fartøier,
som opbragtes og prisdomtes, og den ødelæggelse af handelen, som
fandt sted. Paa egen haand begyndte handelsstanden nu en krig
mod England, dels for at skaffe sig repressalier for det lidte tab,
dels for at sysselsætte de mangfoldige sjøfolk, som ved krigen
var uden sysselsættelse. Saaledes opstod kaperfarten, under
hvilken befolkningen afgav beviser paa mandemod og uforsagtlied.
Kaperfarten ledede til en forbedring af handelsstandens og
kystbefolkningens vilkaar; ikke faa af disse indbragte sine redere
flere hundrede tusen rigsdalers fortjeneste, men den farlige
bedrift medførte i ligesaa mange tilfælde gjenvordigbeder og nod
i engelsk fangenskab, og sjøfolkene blev internerede ofte i
aar-rækker paa fangeskibe.
I denne tid, da kapere udrustedes, fra 1807 og i de følgende
aar, var det Kristiansand, Farsund og tildels Mandal, som især
var virksomme, og Farsunds 2 udhavne, Lushavn og Eigvaag er
gamle kaperreder.
Kaperfarten gjenoptoges i henhold til forordning af 28de
marts 1J-S10. Men denne blev nu ikke af stor betydning, og paa
ganske faa undtagelser uær var det kun i Kristiansand og nærmeste
omegn, at man indlod sig paa saadanne hazardiøse spekulationer.
For landets skibsfart havde der nemlig aabnet sig en mindre
farlig bedrift.
I 1809 begyndte licensefarten eller den ved leidebreve
beskyttede skibsfart, der fra 1810 tog opsving.
Licensefarten var af stor betydning for Norge. Den reddede
landet fra hungersnød, og den gav næringsveiene et opsving, som
man neppe kunde vente.
Det var trælasthandelen og fragtfarten, som licenserne kom
tilgode. Aldrig havde fragterne for trælastdragere steget til den
høide, og aldrig var trælasten i England bleven bedre betalt end
i 1809. Trælasttolden var ikke trykkende høi, og tommer fra
Kanada havde endnu ikke i mængde søgt det engelske trælastmarked.
Hverken fra Sverige eller fra de finske havne var endnu
kommet de store masser tømmer.
Det var ikke usædvanligt, at nogle faa reiser paa England
lagde skibets værdi i redernes kasse, og ikke desto mindre havde
trælasthandlerne sit gode udbytte af den solgte ladning.
Det var en kort, men gylden handelsperiode.
Men allerede ved udgangen af 1810 kom tilbagegangen. Det
engelske marked var allerede overfyldt, og til udfærdigelsen af
licensebreve knyttedes den betingelse, at der for en del af de
norske produkter, som indførtes, skulde tages kolonialvarer og
engelske manufakturvarer i stedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
