Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.ISTEH OG MANDALS AMT
pct.) som i de to andre dele. Langskaller udgjør kun en ringe
procent af befolkningen (4—9 pct.).
I Siredalen forekommer skalleformerne i omtrent samme pro
portion som i Bakke og Gyland ; men siredolen adskiller sig dog
fra sine naboer udenfor. Han er mere mørkblond end disse og
bar hyppigere en noget morkere ansigtsteint end de to ytre bygder,
derhos en mere skraatliggende pande. Bakkesogningen er i det
hele mere lysblond og blond og har noget lysere hud, men tillige
flere rent mørke folk; de hyppigere forekommende blandede og
brune oine tyder paa, at befolkningen der er mere sammensat.
Kvinderne i Siredalen har et fordelagtigere udseende, et noget
rundagtigt, godlidende ansigt, velformet mund, smukke tænder og
smaa hænder og fodder. Siredølen er forholdsvis godt bygget
(kun ti.2 pct. spædbyggede) med folk mest af mellemslaget og
som nævnt den høieste dygtighedsprocent i hele amtet.
I Bakke og Gyland er der flere spædbyggede (17.8 pct.) og
mere uregelmæssige kropformer, maaske har Ryfylke bidraget mere
til Siredalens befolkning, end de i syd liggende bygder.
Flekkefjord har noget flere langskaller end almindelig paa
denne kant af landet (ca. 18 pct.), men til gjengjæld er den
fattig paa mellemskaller, som derimod er talrige i de nærmeste
landsogn, Nes og Hitterø (33.3 pct).
Det lille strandsted Fede synes huse rundhoder med megen
høi index, men iagttagelserne er ikke talrige. Ved sessionerne
1884—1893 havde 25 pct. fra nævnte bydistrikter betegnelsen
spædbyggede.
Fra Fedefjorden af synes en mere slankvoksen tilblanding
at gjöre sig gjældende; samtidig synker kortskallerne til (iO pct.
med tilsvarende stigning af mellemskaller med 10—15 pct.,
hvorimod langskaller kun ubetydelig tiltager. Især gjør den
slankvoksne type sig gjældende i Liknes og fortsætter østover til og
med Mandalen, hvor den har sit stærkeste udtryk i den
slankvoksne aaseralling.
I Kvinesdal er haarfarven morkere (mørkblond og mørk) og
teinten eiendommelig graaliggnl.
Fjotland danner noget for sig uden at have synderlig tilfælles
med sine nabobygder i syd eller vest. Befolkningen er i
overveiende grad blond i modsætning til kvinesdolen. der er morkere;
derimod er den omtalte gulgraa hudfarve noksaa hyppig hos
mændene. Langskallerne er her dobbelt saa talrige som i
Kvinesdal, og det eiendommelige vestagderske forhold, at langskaller og
mellemskaller bliver talrigere i den øvre dalbefolkning, viser sig
her. Folket synes saavel efter dette som efter de hyppig
forekommende blandede oine (14.4 pct.) at være adskillig sammensat; det
rode haar er heller ikke saa sjeldent som ellers i disse egne (4 pct.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
