Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BKFOI.KNING.
Efter dette hører en del af amtets dialekter til den
søndenfjeldske hovedrække og en del til den vestenfjeldske, og vi faar
paa den maade to store dialektgrupper.
Efter dr. Amund Larsens undersøgelser omfatter den østlige
gruppe dialekterne i den nedre del af Ottra eller Toridalselvens
dalføre nærmest Kristiansand og desuden kysten vestover til
Farsund ; den vestlige dialektgruppe omfatter hele den øvrige del
af amtet.
En hovedforskjel mellem den østlige gruppe og vestlige
gruppe er infinitivernes former, idet den første har infinitiver,
delender paa e (blaase, læse), medens vestgruppen har infinitiv paa
a blaasa, læsa).
Den nederste del af Mandal fogderi har som berørt t’-maal;
men ogsaa paa det egentlige Listerland, der hører til den vestlige
gruppe, er a svækket i verbernes infinitiver til et slapt e (blaase,
læse); men i de svage substantiver er a bevaret; saaledes siger
de ei visa, ei vega (en uge). Det er kun de aller ytterste bygder
i Lister fogderi, som har denne tilnærmelse mod de østligere
e-maal.
Lister og de nederste bygder østenfor, særlig i Mandal fogderi,
har et. kystmaal; færdsel har begunstiget de sprogformer, som
mindst kunde tildrage sig fremmedes opmærksomhed.
Man kan saaledes i Listeruiaalene adskille kystens sprog
fra dalenes.
De fem dalstrøg, Siras, Kvinas, Lygnas, Audnas og
Mandals-elvens dal, har overensstemmende dialekter i sit øvre lob, særlig
de fire sidstnævnte vasdrags dale.
Nogle dialekter her har den egenhed, at tostavelsesord, som
ender paa en konsonant med forangaaende a, faar a’et forandret;
længst mod vest fra egnen omkring Farsund og nordover til
omkring Lunde heder vistnok gamal gamal og apal abal. men fra
Lyngdal og nordover til Fjotland gamaal og abaal, og længst mod
øst. fra Kristiansand til Hægeland aabaal, gaamaal, men langs
kysten omkring Mandal abel eller abal og gammel.
Aaserals dialekt er i de fleste henseender mere lig Nedenes’
maal end Mandals; i den her omhandlede henseende er dialekten
blandet; de siger gaamaal, haamaar, men apaal og asaal.
Oppe i de nævnte fire dale, undtagen i Aaseral, er de gamle
eller oldnorske diftonger forandrede foran m og n, saaledes at ei
bliver ae, og bliver aag og au bliver ao eller aao, saaledes er
reim (rem) blevet raem, løyna (skjule) laayna og raun rann: men
foran de andre konsonanter lyder ei som ei, f. eks. bleige, og som
og, f. eks. bloyda, og au som ou eller æu, saaledes heder blant (blød)
bløude. De gamle eller oldnorske vokaler i, ü og // bliver diftonger
foran m og n; time heder feinie, syn bliver«»//» og tun tonn. Ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
