Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
LISTER OC. MANDALS AMT.
ligere var til de storre høitider og festligheder samt paa en enkelt
hyreise, at brændevin forskaffedes, sker der nu en stadig — man
kan gjerne sige daglig import af samme.»
Eilert Sundt har i 1859 skrevet 0111 ædrueligheden, men fra
den tid har meget forandret sig; han ytrer, at fjeldmændene»
eller bygdefolk fra Hægebostad og Eiken nævntes som folk, der
skiller sig fra andre ved hengivenhed til drik. Befolkningen i
Hægebostad skilte sig fra naboerne i de ytre bygder ved en
gammeldags klædedragt, den saakaldte nationaldragt; oppe i Eiken
var videre den meget gamle bygningsskik med røgstue, og det af den
ældste fonn med aaren eller arnestedet midt paa gulvet; dog
bruges samme røgstue ikke nu længer som beboelsesværelse, men
som ildhus eller kjøkken.
Ligesaa var der, især i Eiken, overmaade gammeldagse
sel-skabsskikke.
Paa den store gaard Eiken, paa hvis grund kirken ligger,
brugtes saadan juleskik: Der brænder lys hele julenatten, og
ved midnat, «det bil, da Kristus blev født , staar alle husets
folk op af sengeu og samles til læsning og sang.
Første juledag samledes alle gaardens familier i er hus, og det
efter omgang, et aar hos en mand, næste aar hos en anden, og
hver husfader tog med noget øl eller brændevin. Thi nu skulde
der holdes «jule-drykkja». Først beværtedes med en dram af
den mand, i livis hus samlingen holdtes; saa læstes teksten, og
derpaa gik ølskaaleii rundt. Derefter holdtes gilde med det
sammenbragte ol o. s. v.
Den kone, som forst fortalte Sundt om dette, havde hort
som et sagn, at det var befalet af kongen at holde saadan
«jul-drykkja . Og dette er ganske rigtigt. Denne skik var
lovbestemt i hedenskabets tid, bemærker Sundt.
En anden sikkert ældgammel juleskik, som omkring 1850
var gaaet af brug, og som maaske er den egentlige levning af
samburöaröl, var et gjæstebud, som hedte samlaaga; det holdtes
en af juledagene og synes mest at have været bestemt til
ungdommens fornoielse; men laget havde sit navn deraf, at hver
husfader for sit hus (eller for sine børn og tjenere) lagde til
noget korn, og dette blev brygget sammen:
Fra afsidesliggende gaarde kunde enlige unge personer faa
deltage mod at lægge et vist maal korn til brygningen, og den
familie, hos hvem laget skulde staa, maatte besørge øllet brygget
og desuden give lys under samlingsnatten; til erstatning lik den
beholde dravét eller masken efter brygningen.
Paa den for laget bestemte aften var det mest ungdommen,
som samledes og morede sig med dans og anden leg.
Hvad den ovennævnte kone i Eiken fortalte Sundt, at kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
