- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
458

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

458

I.ISTEK OG MANDALS AMT.

af dem skalde have Bragdøen. Tilsidst blev de enige om, at de
skulde kaste en sten hver fra Tjosebryggen, og den, som kastede
længst, skulde have øen. I)a de kastede, vandt den, som var
fra Tjos, og paa den maade kom Bragdøen under Tjos.

Stenen er saa stor som et almindeligt hus, og den blev kastet
omtrent en halv fjerding.

Huldrer, huldrefce og huldregaarde kjendes i dette amt som i
andre amter. Huldrefolket tænkes at svare til menneskene, saa
at de holder kvæg, gaarde, ja endog kirker, men de gaar under
mange navne, som paa mangfoldig vis griber over i andre nær
beslægtede halvmythiske begreber: Alver eller elvefolk, haugefolk,
haugetusser, hittfolket, medelsfolk, vettefolk, veter, underjordiske,
usynlige o. s. v. Her i amtet kaldes huldrer hudde, huddefolk.

Huldren er et kvindeligt væsen, som vistnok efterstræber
mænd, men naar hun faar staal over sig og mister sin hale, saa
bliver hun oftest en brav og reel kone.

Det ovenfor (pag. 402) som sprogprove anførte sagn, Hodrou,
fra Gyland handler om en huldre.

Paa en gaard paa Hitterø viste der sig tre aftener efter
hverandre en vakker ko; men man lukkede deu ikke ind, da man
troede, den tilhørte en fremmed. Den fjerde aften kom den
ogsaa igjen; men da den heller ikke da blev lukket ind, hørte
man en stemme, som sagde: Kjyr Bjøina! Kjyr Bjoina! D’æ
for godt te gje, dæ andre inkje vil gjoima.» Koen gik, og man
saa den aldrig mere.

Mellem Langelandsstrand og Støiiland er der en slette, hvor
man før har seet forskjellige slags overnaturlige væsener. En
gang koin far og søn gaaende, og som de kom hen paa sletten,
saa de mange kjor, dels røde, dels brandede af farve; i spidsen
for dem gik en staut kvinde; saasnart hun saa mændene, løb
hun ud i fjorden med hele kvægflokken. Andre siger, at hun gik
ind i berget.

Om huldregaarde berettes fra flere steder:

En mand i Vennesla skar limeris i skogen og satte sig ned
for at stelle det til limer. Før han vidste ordet af, sad han paa
en stor herregaard med en hel mængde kreaturer rundtomkring.
Han blev lidt forundret herover, men i det samme han tog efter
kniven, forsvandt gaarden.

Fodnebø præstegaards gamle navn er Forn i hyr, den gamle
gaard. Fodnebo ligger øverst i Holme sogn i Mandalen. Gaarden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free