Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
47.5
Kampe mellem havhest og sjøorme kjendes.
Etsteds nord paa landet kom en stor sjøorm ind paa fjorden
og holdt sig der i lang tid. Tilsidst blev der nød, da tiskerne
ikke turde reise paa sjøen. Men saa kom der en havhest. Den
kjæmpede med sjøormen, saa havet i vid omkreds blev farvet
rødt af blod, og derpaa forsvandt begge. Somme mente at have
seet et havuhj-re noget efter, at sjøormen havde vist sig ved
Mandal engang, i det 18de aarhundrede, og man gjættede paa, at
det var havhesten. Dette er et sagn fra Lister efter Storaker.
Om Undalspræsten Peder Claussøn har der dannet sig sagn.
Hr. Peder forfulgte troldkjærringerne i sit kald, hvor han traf
dem ; nogle af dem lod han sætte fast hos lensherren Peder
Grubbe, en haard mand i nabobygden Lyngdal.
En vinter var hr. Peder i Lyngdal hos lensherren, og de
drak temmelig tæt af en sølvkande; de blev uenige, og da
lensherren en liden stund var ude af stuen, kjørte præsten afsted
i sin karmslæde. Peder Grubbe blev da saa forbitret, at han
sagde til troldkjærringerne, som sad arresteret i kjælderen, at de
skulde slippe løs, hvis de med sine kunster vilde gjøre præsten
fortræd underveis. De lovede det straks, og da hr. Peder skulde
over et vand, Tarvatn, brast isen, og hest og slæde faldt i.
Hr. Peder bjergede sit liv, men hans dreng druknede.
Andensteds fortælles 0111 hr. Peder, at han ivrede imod
helgendyrkelsen, som endnu gik i svang.
Han tog alle billeder ud af kirken og kastede dem i
Undals-elven, forat de kunde drive tilhavs.
En bonde fra gaarden Syrdal, som just laa ude paa fjorden
ved Svinø, fik se helgenen komme drivende, uagtet den var af
guld. Han tog billedet hjem og dyrkede det i stilhed, til præsten
fik det at vide og straffede ham.
Hekse og Hekseprocesser har der været i amtet.
1 1650 blev en kvinde i Mandal len dømt fra livet og
henrettet for trolddom efter angivelse af et par kvinder, der
forud var blevet henrettet. Nogle aar tidligere var der i Lister
blevet henrettet to kvinder.
Om trolddomssager fra Kristiansand har borgermester Erdman
.Jenssøn i sin utrykte Kristiansands beskrivelse fortalt.
Den 26de marts 1650 havde en gammel kvinde, Karen
Toresdatter, stjaalet en sølvkande. Hun gik til bekjendelse,
ikke blot om en del tyverier, men ogsaa om heksekunster, hun
havde øvet. Disse havde Satan selv (< Lucifar ) lært hende.
Hun havde faaet tilsagn om, at ingen troldkarl eller
trold-kjærring skulde faa magt over hendes kreaturer, om hun fik
nogen; hver af hendes kjør skulde melke en notting (d. e. 6 liter),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
