- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
477

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BKHOI.KNING.

477

Den bon skal læses 3 gange 0111 aftenen og morgenen, for
jeg bider i det velsignede brød.

Marekorset, den hemmelighedsfulde femkant, er kjendt i amtet.
Den er kaldt pentagramma, pentalpha, ogsaa pentagon, og er den
tre gange sammenslyngede trekant, som fra oldtiden af og
gjennem middelalderen har været benyttet som et hemmelighedsfuldt
sindbillede og et kraftigt tryllemiddel. Den var optaget i
druidernes sædvaner. I Tyskland hed den Truhtenfuss, i Danmark
ligesom hos os marekors.

I en svensk optegnelse af svartebogen eller G’ypriani
formaning har den faaet navn af «jomfru Marias vaaben , uden
at det sees, hvordan den dersteds anvendtes.

I mandalske og romsdalske bygder har man under navn af
bumærke brugt det paa kjorenes klaver, hvorpaa det har været
indskaaret.

Om overtro i Lister og Mandals amt er der meddelt mange
oplysninger af Joh. Th. Storaker; det er oplysninger om,
hvorledes man skal faa vide, hvad der skal hænde en i fremtiden,
varsler for døden og dødsfald, mærker paa lykke og ulykke, glæde
og sorg, raad i sygdomstilfælde.

Varsler paa døden eller tegn paa, at man selv eller andre
er feig, er mange.

En er feig, naar et lys slukner af sig selv, naar lysetanden
ser ud som et kors, som kaldes ligtande, naar hesten ryster sig
i sælen, naar ræven skriger ved husene, naar ræven springer over
kirkeveien eller over kirkegaarden.

Ligesaa er en feig, naar stønulven, bjerguglen, skriger nær
et hus, naar katuglen holder sig hjemme ved husene, naar den
sees ved kirkeveien, naar en orm rinder tvert over alfarvei, naar
husormen ligger paa dørstenen, naar grønspiken eller talgoksen
siger «klæd kvit», naar hakkespætten hakker i væggen, naar en
finder et tomt bygkorn i maden, naar større stene falder ned paa
alfarvei, naar halmstraa eller fliser ligger i kors paa gulvet.

Saa er der mærker paa sorg og glæde, lykke og ulykke.

Galer gjøken, til den har seet den første hosaate, bliver det
uaar, ligesaa om den galer paa bar kvist. Rig skal den blive,
som har mange vorter, og den pige, som liar langt og tykt haar.
Klør det i næsen, bliver man sint.

Fremmede faar man, naar skjæren skriger nær huset, naar
katten gisper, naar ilden sprager i kakkelovnen.

Forbud paa ulykke er det, naar skjæren skriger for solens
opgang eller efter dens nedgang, naar man træffer et fruentimmer,
især en gammel kone, naar man drager paa reise.

Lykke derimod betyder det, naar man træffer en snegl, padde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free