Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HKIOLKNING.
tollekniven. Bonden skal saa sit korn, förste gang han ser
saa-erlen eller laks-erlen; da stryger den förste laks forbi kysten.
Den erie ligger om vinteren paa bunden af tjern eller vand,
og det er flere, som siger, at de har fundet svalen paa bunden
af vand og tjern om vaaren. Naar de tages ind i varmen, livner
de op igjen.
Kors skal man sætte mange steder; naar ageren er saaet,
sættes et kors med eii rive i et hjørne af ageren. Naar barnet
gisper, slaar moderen et kors over dets mund, er koen melket,
sættes et kors paa juret med lidt melk, har man klippet et faar,
maa man klippe et kors i den korte uld mellem begge ørene,
paa øltønden med juleøllet skal man sætte et kors med tjære
eller kridt over spunset; under bunden af en ny melkebøtte skal
der sættes kors, og især maa man skjære et kors i sopelimen,
ellers kan troldkjærringerne bruge den til at ride paa. Der skal
korses i deig og i grød, som bruges ved høitidelige leiligheder.
Man skal korse over saaret, naar man har hugget sig, og har man
faaet noget, i øiet, skal man korse over det tre gange med haanden.
Ormen kan ikke rinde over bævergjel; skyder man en orm
ud af et geværløb, vil bøssen altid træffe. Kan man ikke finde
liget efter en druknet, skal man tage en hane med i baaden og
ro omkring, hanen galer over det sted, hvor den døde ligger.
Naar en moder ikke længer vil give die, skal man melke lidt
melk paa en varm strygebolt, melken forsvinder da straks fra
brysterne.
Man skal ikke plystre, for da kalder man paa djævelen.
Plystrer man paa sjøen, bliver det storm, klør man masten, faar
man frisk vind. Man maa aldrig slaa paa jorden; den er vor
moder, og den foder og fostrer os. Med padden skal man holde
venskab, thi den bringer sin ven penge. Man maa ikke gjøre
padden noget ondt, thi den hevner sig. I det vand, hvori man
har vasket og kjæmmet sig, maa man have i en varmeglo. Slaar man
paa vand med en kjæp, bliver det regn. To maa ikke paa en gang
blæse til samme ild, thi da kan de ikke begge komme i himmelen.
Den kan ikke blive salig, som spiser af grødfadet ved festlige
leiligheder. Kjerner man om fredagen, faar man mest smør,
men man maa aldrig flytte paa en mandag eller fredag. Man
maa ikke bade sig i hundedagene, thi da er vandet giftigt.
Ser en svag, frugtsommelig kone en haremund, saa bliver
fosteret haremyndt. Ligesaa er det med andre ting, som gjør
særegent indtryk, de viser sig paa fosteret. Slagtes der, og der
kommer en blodplet paa moderen, vil den vise sig samme sted
paa barnet. Ser en frugtsommelig kone paa katten, faar barnet
katteøine. Det man ønsker sig, naar en stjerne «raber», faar
man. Kommer man under et træ, hvori gjøken sidder, og man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
