Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502
LISTER OC. MANDALS AMT.
Ygtedag kl. 4, er igjen de samme retter som til frokost og
daure. Kveldsmad kl. 7 ä 8 er vand- eller melkegrod med melk
og ofte levninger fra middagen til.
Fra Gyland angives maaltiderne saaledes:
Morgenmad: Noget lefse og kanske en brødskive, men
almindeligst havrebrod, mysmør (kogt velling af sur myse og
rugmel), smør, dravleost eller ramost og kaffe.
Daure: Havregrød eller grynmelsgrød, tildels blandet med
potetesstamp, og surmelk eller og surmelksold.
Middagsmad: Kjød eller fisk og poteter, kjødsuppe eller steg,
kogt fisk eller stegt orret eller sild og melk. Undertiden
saft-suppe eller melkesuppe som dessert.
Mellemmad: Som morgenmad.
Kveldsmad: Som daure.
Til morgenmad spises i Søgne smørbrød med kaffe til.
Frokost er the og smørbrød. Til middag spises som regel vekselvis
kjødmad og fiskemad med poteter og suppe til. Til kaffen
eidet almindelig at spise smørbrød, og til aftensmad spises vekselvis
grod og melk eller ogsaa the og smorbrod.
I Aaseral spises for det meste 4 gange daglig. Maaltiderne
kaldes morobiten, doren, middag og kvcelsmaten.
Til morobiten spises smørbrød og kaffe. Til doren spises
for det meste grod. Til middag smørbrød og kaffe eller kjød
og kaffe. Til kveldsmad poteter og melk og stundom lidt kjød til.
Om kostholdet i slutningen af det 18de aarhundrede
beretter Hohn :
«Fjeldfolkene, som beboe Oplandet, ere haardere af Natur,
leve ved slet og grov Kost, som for det meste bestaaer i Melk,
Ost (Melk, Ost og Smør kalder Bonden Souvl), Havremelsgrod
og Brod af samme, sjælden Kjød eller Fisk. Kjødet spises altid
torret eller røget, hvortil de drikke Vand blandet med Suurmelk.
Ældre militserinddeling (»g’ folkevæbiiingssanilag. Efter
krigordinans af 18de januar 1628 oprettedes en fri fähnlein i
Agdesidens len paa 393 mand mider Christoffer Gøye til Gunders
levholm.
7de december 1640 reorganiseredes denne, saaledes at
Stavanger og Agdesidens fænniker sloges sammen til 1 regiment;
förste regimentchef var Henrick Tott til Boltinggaard,
befalingsmand over Stavanger len. Regimentet kaldtes under
Hannibals-feiden det stavangerske regiment.
Under Krabbekrigen flk det navn af vesterlenske regiment,
og det blev dets officielle navn fra 1660.
Under Hannibalsfeiden stod Agdesidens fähnlein under major
Christian Brandt. De var med i Bohuslen; han havde forst 350
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
