Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommunikationsmidler.
5o i
mand, som svinger med et rodt flag, om natten ved et rodt lys,
som straks skjules, saa hales ind paa linen, til man faar en
stjerteblok med en iskaaren smekker trosse, der er bestemt til at
tjene som udhaler for den egentlige redningstrosse.
Stjerten gjøres fast til masten godt over dækket eller, hvis
masten er gaaet overbord, til det høieste sikre sted paa skibet.
Naar stjerten er fastgjort og raketlinen gjort los fra samme, gjor
en af mandskabet signal som for.
I land vil da en trosse blive paastukket udhaleren og af
folk iland blive halet ud til skibet.
Naar tampen af trossen er kommen ombord, gjores den fast
paa samme sted af skibet, hvor stjerteblokken er fast, men
omkring Va meter hoiere. Naar trossen er fast ombord, gjøres
udhaleren los fra samme, hvorefter signal atter gjores.
Folkene i land vil da hale trossen stiv og ved hjælp af
udhaleren hale ud til skibet en paa trossen vandrende redningsstol,
i hvilken den person, som skal hales iland, sætter sig. Naar
dette er skeet, gives atter signal til folkene i land. Disse vil
da hale personen i redningsstolen tillands og derefter hale den
tomme redningsstol ud til skibet igjen efter de øvrige. Dette
gjentages, til alle er komne iland.
Undertiden kan veirets beskaffenhed eller fartøiets tilstand
gjøre det umuligt at anvende trossen, og da vil redningsstolen
blive benyttet uden trosse alene ved hjælp af udhaleren.
jRedningsbaaden er i almindelighed en baad, der saavidt mulig
er synkefri og tildels selvreisende, orn den kantrer. Den
anvendes til redning af mandskaber fra fartoier, som man ikke
kan naa fra land ved udskydning af liner.
Den første redningsstation paa Listerlandet oprettedes ved
Kviljo i 1854.
1 høsten 1859 rededes paa Hanestranden ved hjælp af
stationen 7 mand af en svensk skonnert «Chapman» fra
øiensynlig undergang.
Noget over en mil fra stationen, ved Vehrestranden, reddes
natten til 21de oktober fra skonnert «Enighed> fra Fredrikstad,
ved raketapparaterne atter 7 mand.
17de januar 1874 frelstes besætningen, 11 mand, paa den
russiske bark «Georg Vilhelm under vanskelige omstændigheder
ved raket fra Kauna.
Atter 28de september 1874 reddedes paa samme maade
besætningen fra en nær Gunnarshaug forlist skonnert «Euretha»,
kaptein James Deus fra Dundee.
Et farligt og besværligt redningsarbeide foregik i vinteren
1891 paa holmen Rauna, hvor skonnert «Rafael» af Mandal var
stødt; 3 mand reddedes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
