Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O ( <)
LISTEIi OG MANDALS AMT.
underviste sine born selv i læsning og kristelige bornelærdom,
saa godt de kunde.
I 1854 var der endnu faa, som lærte at skrive paa skolen,
men mange lærte det senere, saa i 1854 kunde de fleste mænd
i Fjotland sogn skrive nogenlunde.
Slemt veir om vinteren bevirkede ofte, at børnene ikke kunde
sendes paa omgangsskolerne, saa forsømmelserne blev mange.
Omgangsskolerne virkede ikke saameget ved skoledagenes
antal som derved, at forældrene selv flk anvisning til at
undervise sine børn, og skolelæreren fastsatte børnenes lekser, som
hørtes til uvisse tider.
I Fjotland sogn var det almindelig skik, at børnene hele
ugen igjennem forblev paa den gaard, hvor skolen holdtes, og
om natten laa de som oftest paa straa paa gulvet. Suppemad
flk de paa gaarden, og tør mad medbragte de som niste.
Om sommeren skulde alle børn fra 11 —12 aars alderen ud og
gjæte. Her er ikke hegn for markerne, og forældrene havde ikke
leilighed til at holde børnene hjemme, disse maatte ud paa
gjæter-tjeneste, ofte til fremmede sogn. De største af de hjemmeværende
børn maatte hjælpe til at vugge og passe de mindste, naar
forældrene var ude paa arbeide.
I de sogn, hvor man laa i stelerne, anvendtes blot
vinterskole.
Som skolelokaler benyttedes almindelig den samme stue, som
bønderne boede i, og hvor de drev sin daglige syssel, og disse
stuer var almindelig kun smaa, saa at rummet for skolen blev
trangt.
Som læsebøger brugtes mest nye testamenter og bibelhistorier,
som hornene selv bragte med.
Begyndelsen til en bedre orden af skolevæsenet paa landet
skede ved lov af 14de juli 1827 angaaende <-almueskolevæsenet
paa landet», der bestemte:
Efterhånden, som klokkerne eller degnene paa landet afgik,
skulde i ethvert præstegjeld, hvor saadant ikke allerede maatte
være skeet, beskikkes for enhver kirke i præstegjeldet en
kirkesanger, der tillige skulde være skoleholder, og at af disse
kirkesangere skulde den, som ansattes ved hovedkirken, beholde
klokkergaarden, hvor saadan var, eller erholde den, hvor det i
tiden kunde ske, mod at han skulde holde fast skole, enten i sit
eget eller et andet ham af skolekommissionen anvist hus, for alle
born i den omkreds, som skolekommissionen bestemte.
Gaves der forøvrigt i noget præstegjeld anledning til at
oprette fast skole (foruden den, som af kirkesangeren ved hovedkirken
skulde holdes), og det af skolekommissionen skjøntes, at den del
af almuen, for hvis distrikt skolen skulde finde sted, havde evne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
