Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tlOO LISTER OG MANUALS AMT.
En bror af Torgrim, ved navn Bødmod Gerpe, tilligemed bans
brorsøn Bødulv Grimssøn, opslog sin bolig paa Tjørnes ved
Øksarfjorden, nordøstligt i landet; han ægtede en datter af Helge
magre, og en datter af dette ægteskab blev igjen gift med
Aasmund Ondottssøn; alle disse egdske kolonister var saaledes i
svogerskab med hinanden; til denne forbindelse kan man i
vidtløftig forstand endog regne Helge magre selv, ligeledes
Øksna-Tores ætlinger, skjønt de rigtignok spredte sig videre omkring.
En af dem, nemlig hans sønnesøn Ølve Olvessøn, maa være flyttet
til Haalogaland som lendermand, siden det heder, at han boede
i Almdal og blev uenig med Haakon jarl. En anden af hans
sønnesønner, Eystein Ilaudulvssøn, nedsatte sig i nærheden af
Øndott Kraakas sønner, en tredje, ved navn Kraaka-Reidar, søn
af Ufeig Lavskegg, opslog sin bolig ved Skagafjorden.
Kraaka-Reidars søn Grimkell tog land ytterst paa Snefjeldsnes-halvøen,
hans son Gunnbjorns sønner ytterst paa nordvestlandet. Denne
Gunnbjorn havde opdaget de saakaldte Gunnbjørnsskjær,
sandsynligvis nogle øer ved Grønlands østkyst. Era en i Norge
tilbagebleven søn af Øksna-Tore, ved navn TJlv, nedstammede i
tredje led den berømte Erik røde, Grønlands opdager. Foruden
disse mere anseede nybyggere fra Agder nævnes ogsaa en Eyvind
Knæ, der tog Atlefjorden paa nordvestkysten i besiddelse, og
Øksna-Tores frigivne, Tore, der bosatte sig paa Flugumyre i
Skagastranden.
Fra den mægtige Øksna-Tore i Egdafylke, Naddodds bror,
nedstammede mange slægter paa Island. Øksna-Tore kaldtes
saaledes, fordi han eiede tre øer, paa enhver af hvilke han havde
80 okser gaaende. Der fortælles om ham, at da kong Harald
engang bad ham om tilladelse til at tage strandhug, det vil sige,
forsyne sine skibe med det nodvendige forraad af kjød, forærede
han kongen en af øerne med alle dens okser. Han har altsaa
staaet paa en god fod med kongen, men desuagtet udvandrede
de fleste af hans sønner.
Efter Harald haarfagres tid tog, som berørt, Agders
befolkning i det hele liden del i landets historie; men da, landets
store færdselsvej laa langs dets kyst, og da kysten har gode
havne, bliver Agder oftere nævnt i den ældre historie.
Erik Blodøkses sønner kom saaledes til Nord-Agder, for de
kjæmpede med Haakon Adelstensfostre ved Agvaldsn.es 953.
Agder blev kristnet af Olav Trygvessøn, som i dette tyndt
befolkede fylke ikke mødte synderlig modstand; det heder, at
alle blev døbt.
Senere flk hans svoger Erling Skjalgssøn landet fra Sognesjøen
til Lindesnes, altsaa ogsaa den vestlige del af Agder, i forlening
af Olav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
