Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tlOO LISTER OG MANUALS AMT.
sinde været fri for sjørøvere, som vel oprindelig bestod af de
nordtyske byers bærme, men efterhaanden optog de i sig
udskuddet fra andre Europas lande. Men aldrig havde usikkerheden
tillands og tilsjøs været saa stor som i det 16de aarhundrede.
Kapere, som havde tjenstgjort i Kristian II’s krige, grevefeiden
og syvaarskrigen, skulde leve, selv om deres bedrift ikke havde det
lovlighedens præg, som de under krigene udfærdigede kaperbreve
gav den.
Fribytterne var i den første tid venner med den fattige
kystbefolkning. Bonderne paa kysten stod undertiden i ledtog
med røverne, for hvem de forrettede spiontjeneste, ja præster og
fogder kjøbslog og hælede med dem endog i len, hvis indehaver
havde særlig forpligtelse til at modarbeide uvæsenet. Paa Lister
havde saaledes i 1553 en foged Hans von Bremen og præsten
Michel Schat drevet handel med de sjørøvere, som kom til
havnene, ja endog lensherren Otte Stigssøn, der havde befalingen over
den flaade, der skulde holde Nordsjøen og de danske strømme
rene for sjørøvere, var mistænkt for at drive den samme trafik.
Efter grevefeidens slutning og især under krigene mellem
England og Skotland tog sjørøveruvæsenet udenfor den norske
kyst et hidtil ukjendt opsving. Endnu i 1547 laa skotske
fribyttere i norske havne og delte sit rov uden at antastes af
nordmændene; men landets indbyggere lik mere og mere skræk for
de fremmede gjæster. Navnlig stod der skræk af engelskmanden.
1 en skrivelse fra Kristiern Munk til Kristian III, dateret Flekkerø
den 28de juli 1558, heder det: «Bonderne her i lenet klager
over, at engelske og andre sjorøvere tager fra dem kvæg, fetalje
og anden del. Hvortil samme engelske svarede, at dersom
bønderne vilde blive paa deres gaarde, da vilde de give dennem
dobbelt, for hvis de finge af dennem. Nu flyr bønderne for dem,
derfor undskylder de sig, at de nødes til at tage faar, lam og
gjeter til deres spisning.» Mindet om denne tid lever endnu i
sagnet paa Jæderen og Lister. Ogsaa franskmænd eller
dynker-kerne, som disse røvere efter sit fornemste udgangspunkt i
almindelighed kaldtes, røvede hos de norske bønder.
I regelen kom røverskibene under den norske kyst enkeltvis,
naar de ikke hørte til en eller anden stormands flaade. Der er
ogsaa eksempler paa, at en røverhøvding kunde have flere skibe
til sin raadighed.
I 1550, da røverierne havde naaet en foruroligende høide,
blev det befalet lensherrerne over de norske hovedleu at udruste
hvert sit orlogsskib mod sjørøverne, og over denne eskadre sattes
Otte Stigssøn. Udrustningen blev bekostet af norske lensmænd.
I de følgende aar blev det paalagt de fornemste byer at udruste
orlogsskibe til denne tjeneste. For at have et udgangspunkt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
