Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE. (55,’5
lossede i distriktet. Til bymark udlagdes gaardene Grim og Eg.
lite mai 1 642 blev det forbudt bønderne at handle med
udlæn-dinger og indenlandske, med mindre de flyttede ind til byen, og
al handel paa udhavnene skulde ophøre. Ved reskript af 30te
april 1643 blev disse privilegier end yderligere udvidede, skjønt
byen dengang endnu kun talte 31 huse i Elvegaden og Østre
Strandgade. Ifolge disse skulde byen have 2 borgermestre, 6
raadmænd, byfoged, byskriver og forskjellige kommunale
bestillingsmænd. Præster skulde borgerskabet selv kalde efter
ordinansen. Byen skulde bygges i en ordentlig kvadrat, 1 600 alen
paa alle sider. Til udmark skulde gaardene Grim og Eg efter
den tidligere bestemmelse tjene. Ligeledes gjentages den ældre
bestemmelse om, at Kristiansands borgere maatte handle med
bonder og fremmede fra Sira til Gjerden, at de store eller smaa
skibe, som byggedes her, ikke maatte sælges til fremmede før
efter 12 aars forløb; defensionsskibene, som ikke maatte
afhændes, for de var 15 aar gamle, og mindst skulde maale 120
læster, skulde nyde toldfrihed for de varer, de indforte. Ingen,
som kunde faa hyre paa borgernes skibe, maatte søge andensteds
hen. Borgerne skulde have eneret til handelen inden det
privilegerede distrikt, og de omboende bonder maatte ikke drage til
Holland for at kjøbe varer til salg paa landet; men byens
borgere skulde være forpligtede til at forsyne bønderne med salt og
andre fornødenheder. Ved kongebrev af 29de juli 1646 flk byen
derhos 2 torvdage, nemlig onsdag og lørdag. Til trods for alle
disse særegne begunstigelser vilde byen ikke trives, og allerede
under 1ste marts 1647 nødtes borgerskabet til at indgaa med
andragende om nye lettelser. I dette heder det udtrykkelig, at
vistnok har Kristiansand navn af by, men er dog nærmest at
regne for en ubeboet flekke og en ringe menighed. Ihvorvel de af
byens grundlægger givne privilegier blev fornyede af hans
eftermand, havde byen vanskelig for at tage sig op. Befolkningen,
der i lang tid udelukkende synes at have bestaaet af de fra
omegnen indflyttede ubemidlede bønder, har neppe havt indsigter
ud over den simpleste haandværksdrift. Først i aarhundredets
sidste to tiaar naaede befolkningen et antal af 1 200—1 400
mennesker.
Agdesiden amt bestod af Nedenes, Raabygdelaget og Mandal
indtil 8de august 1664, da Mandal toges fra og lagdes til
Lister amt.
Da bispen dr. Kristian Madssøn Tausan i 1680 afgik ved
døden, blev dr. Jakob Jenssøn Jersin hans eftermand, og efterat
han havde overtaget embedet, flyttedes bispestolen fra Stavanger
til Kristiansand, efter hvilken by stiftet nu ogsaa flk navn.
Ved reskript af 6te mai 1682 blev det nemlig bestemt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
