Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■32
I.iSTER OG MANDALS AMT.
lian tilbage til Kjøbenhavn. Juel havde syslet med digtekunst
og udgav straks efter en samling idyller, «Et lyksaligt liv»
kaldet, samt nogle maaneder efter et landøkonomisk skrift, «En
god Bonde, hans Avl og Bjering», en praktisk haandbog i
landbruget, der tildrog sig fortjent opmærksomhed og senere lien oftere
er bleven optrykt.
I Kjøbenhavn opholdt der sig en tidligere svensk
generalmajor, friherre Gustav Vilhelm Coyet, og til ham og til en svensk
fodt major, Horling, sluttede Povel Juel sig. Disse tre lagde sine
hoveder i blød for at faa kong Fredrik skilt ved alle de lande,
som nordenfor Danmark hørte under hans scepter og bringe dem
under den russiske czar. De sammensvorne forhandlede saavel
med den russiske gesandt i Kjøbenhavn som skriftlig med czaren
og hertugen af Holsten, forst om afsendelsen af en af Juel ledet
russisk ekspedition til kolonisation af Grønland, der efter Juels
fremstilling strakte sig nordenfor hen fra Samojeden og Nova
Sembla og altsaa med rette burde tilhore czarens rige; senere
skulde turen komme til Island, Færøerne og Norge, som skulde
underlægges hertug Karl Fredriks herredømme. Postmesteren i
Kjøbenhavn, Kristian Erlund, læste alle de mistænkelige breve,
som gik gjennem hans hænder, og da han havde bragt
sammensvergelsen i dens enkeltheder paa det rene, blev Juel fængslet
i 1723, uden at det lykkedes liam at skaffe bevislighederne for
sin brøde af veien. Coyet og Hørling blev et par dage efter
taget i forvaring.
De sammensvornes sag blev indbragt for en kommission, i
hvilken blandt andre K. K. Gabel, Erlund og general grev Sponneck
havde sæde; de blev anklagede for majestætsforbrydelse, og det
blev anseet for fornødent at lægge Juel paa pinebænken, idet
regjeringen troede, at der var en vidt forgrenet sammensvergelse.
Af frygt for czaren blev processen fremmet ilsomt. Den 4de
marts 1723 kom generalfiskalens indlæg, som Juel fik 3Vs time
til at besvare, dette uden nogen defensor. Juels forsvar kom i rette
tid og var affattet med stor dygtighed. Det lykkedes ham ikke
at bortræsonnere de forslag, han havde gjort czaren med hensyn
til Grønland, Færøerne og Island. Allerede dagen efter at Juel
havde indleveret sit forsvar, blev han dømt skyldig i
majestæts-forbrydelse: han «bor sig selv til velfortjent Straf og andre til
Afsky have forbrudt .Ere, Liv og Gods og bør den høire Haand
hannem levende afhugges og derpaa Hovedet tilligemed Haanden
at sættes paa en Stage. Saa bør og alt hans Gods og Midler være
til Fiskus forfalden, efterat hans bevislige Gjæld først er betalt .
Da Juel fastholdt, at Coyet og Horling var hans eneste
medvidere, blev han underkastet voldsom tortur, og da pinslerne blev
rent uudholdelige, angav han nogle borgermestre og raadmænd i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
