Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■634
I.iSTER OG MANDALS AMT.
de fleste norske kystbyer optraadte franske og engelske matroser
egenmægtig mod befolkningen og fremmede, som havde søgt
tilflugt- her. Franske sjøfolk trængte en aften ind i et privat
selskab i Kristiansand, blev nærgaaende og gjorde sig skyldige i
formeligt overfald. Matroser fra et fransk skib i Kristiansands
havn tog engelske sjøfolk under sin varetægt og skjulte dem i
et hus, hvor de med magt vilde hindre byens politi fra at
foretage undersøgelse; den franske vicekonsul i byen heiste fransk flag
paa huset og hævdede, at dette skulde gjælde som ukrænkeligt.
Der blev klaget fra den dansk-norske regjering, og man opnaaede,
at den nævnte vicekonsul blev afskediget.
Den dansk-norske gesandt i London, grev Wedel Jarlsberg,
gjorde i 1801 en forestilling til den engelske statssekretær i
anledning af et voldsværk, øvet i havnen Eigraag udenfor Farsund
den 8de februar 1801.
Det gjaldt et fransk skib, som havde søgt ind til Eigvaag.
Fra den engelske kutter «Achilles» udsendtes en barkasse,
der skulde tage det franske skib. Den søgte først ind til
Lus-havn, en kvartmil udenfor Eigvaag, for at faa en kjendtmaud.
Derefter drog de ind til Eigvaag, og derfra roede de længere
ind til gaarden Skjoldnes.
I Eigvaag bortforte de med magt det franske skib. Kutterens
besætning lod det ikke bero med denne sjoroverhandling; den
gik iland ved Skjoldnes, skjød derfra paa en forbikommende
baad fra Lushavn med fredelige kystbeboere, hvoraf en, Elling
Tønnesen, blev dræbt, og disse barbarer vedblev at skyde efter
baaden, saalænge de kunde række den.
Grev Wedels noter bragte vistnok den britiske regjering til
at korrekse sine officerer for nogle i Risør røvede svenske skibe,
men nogen erstatning synes ikke ydet for det i Eigvaag og ved
Skjoldnes forøvede voldsværk, da England kort efter sendte
Danmark krigserklæring, samtidig med, at en engelsk flaade angreb
den danske hovedstad, hvorefter fulgte slaget paa Kjøbenhavns
red 2den april 1801.
Sjøkrigene fra 1807 til 1814. I den syvaarige krig med
England fra 1807 forefaldt der udenfor amtets kyster flere
sjo-træfninger, og befolkningen viste sig i disse aar som modige og
dygtige kapergaster.
Krigen med England begyndte med Kjøbenhavns
bombardement i september 1807.
Gjennem lodser havde man i de første dage af august 1807
faaet underretning om de store engelske flaadeafdelinger i
Kattegattet. Flaaden var paa 23 linjeskibe, 9 fregatter og 20
korvetter samt 500 transportfartøier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
